Ribs er en vigtig frugtbusk. Den er et forædlet produkt af forskellige vildtvoksende arter, som findes på fugtig bund i åbne skove i Europa og Asien; busken har været i kultur i mange hundrede år.
Ribs danner en bred og tæt busk, som kan blive indtil 2 m høj og lige så bred.
Barken er på ældre grene mørkebrun og ofte noget afskallende; på unge skud er den lysebrun og svagt afskallende. Bladene er spredte, stilkede og håndnervede med 5 lapper og en groft tandet rand. Bladene er 5-10 cm lange og lige så brede.
De ret uanselige gulgrønne blomster kommer i hængende klaser lidt efter løvspring sidst i april eller først i maj og bliver bestøvet af bier. Klaserne sidder på små frugtgrene, som bliver ved med at bære blomster og frugt, så længe der er lys nok til, at bladene ved frugtgrenen kan assimilere. De nyere sorter danner frugtknopper allerede på et år gamle grene, altså forrige års skud; men mange gamle sorter bærer først på to år gammelt træ.
Frugterne er bær, som modner i august; bærrene kan blive hængende på klaserne i ret lang tid. Farven er for de fleste sorters vedkommende skinnende rød; men der findes sorter med hvidlige eller svagt gullige bær. Saften er meget sur og for de røde bærs vedkommende stærkt farvet.
Ribssorter med langstilkede klaser bør foretrækkes, da frugten er lettere at plukke,
Vækstkrav: Ribs kan gro i næsten al slags jord; men en god muldet og naturligt fugtig jord bør foretrækkes. Især i landets vindudsatte områder bør ribs have læ.
Formering: Ribs formeres oftest ved træagtige stiklinger, som skæres om efteråret eller vinteren; men aflægning kan også benyttes. Formeringen bør kun ske på planteskoler med sundhedskontrol. Ribs kan tiltrækkes som højstammede buske, enten tiltrukket på et kraftigt skud fra stiklingen eller podet på en stamme af en anden ribsart. De højstammede ribs må støttes med en kraftig stok, da den ret bløde stamme ikke kan bære en stor krone. Endelig kan ribs espalieres op ad et trådspalier. Frøformering anvendes kun ved tiltrækning af nye sorter.
Pleje: Ribs synes at være ret følsom over for kalimangel; men på en god, almindelig havejord vil en tilførsel af ca. 5 kg/100 m² fuldgødning lige før løvspring, efterfulgt af ca. 3 kg/100 m² fuldgødning omkring 1. juni som regel være passende. Et tilskud på ca. 3 kg/100 m² kalksalpeter omkring 1. juli skulle dække kvælstofbehovet indtil følgende forår. Alle gødninger må være fri for klor, da ribs er meget følsom over for dette stof. Da ribs er en skovplante, holder den meget af en jorddækning med velomsat staldgødning eller kompostjord. Rødderne ligger meget øverligt, og der bør derfor ikke graves dybere end ca. 2-5 cm mellem buskene; ellers ødelægger man for mange rødder.
Beskæring bør ske som en udtynding af grenene, som klippes af så langt nede ved jorden som muligt. Buskene bør holdes åbne, så lys og luft kan komme ind til de bærende frugtgrene, som sidder i midten. Af hensyn til stor frugthøst bør ingen grene blive mere end 5 år gamle. Gennemføres en udtynding, vil det give en tilfredsstillende nyvækst, og det er på det unge træ, man vil få den bedste høst. Ribs bør ikke plantes tættere end ca. 1,5 x 2 m.
Sorter:
'Rød Spansk' er den almindeligste; det er en meget gammel sort med middelstore bær, som modner tidligt.
'Hvid Hollandsk' er også en gammel sort; i vækst og tidlighed er den som 'Rød Spansk', men bærrene er hvidlige.
'Jonkheer van Tetz' er middeltidlig og rigtbærende.
'Laxton's Perfection' er middeltidlig og rigtbærende, og
'Rondom' er sentmodnende og meget rigt bærende med store, røde bær i lange klaser.
Det er en ny sort, som foretrækkes for ældre typer.
Sygdomme: Ribs lider af en række sygdomme, og det kan betale sig at søge bod mod dem, hvis de er ved at tage overhånd.
Spidse blade med kun 3 lapper skyldes en virus. Sygdommen er uhelbredelig, og stærkt angrebne buske bør ryddes. Brune bladrande tyder på kalimangel; jorden bør analyseres og tilføres svovlsur kali. Hvis ældre blade bliver mørkerøde til brunlige omkring nerverne, skyldes det magnesiummangel. Jorden analyseres og tilføres fuldgødning tilsat magnesium. Gulgrønne partier, som afgrænses af nerverne på bladene, er mosaiksyge, en uhelbredelig virussygdom; buskene bør ryddes og brændes. Små grå, brune eller røde pletter på bladene forårsages af skivesvamp; der sprøjtes med et captan- eller manebmiddel. Buklede blade og muligvis forvredne skud skyldes oftest bladlus; der sprøjtes eventuelt med lindan. Gnav på bladene skyldes sommerfuglelarver; der sprøjtes med lindan. Mod bærædende fugle beskyttes busken med udspændte net.
Andre arter: En række nærstående arter anvendes som prydbuske. Se artiklerne Blodribs og Fjeldribs.