Fløjlsranke - Columnea

Fløjlsranke, der er hjemmehørende i tropisk Amerika, har fået sit botaniske navn, Columnea, til ære for Fabius Columna (1567-1640), forfatter til den første botaniske bog med kobberstik­illustrationer, udkommet i Napoli i 1592.

I de områder, hvor fløjlsranke er hjemmehørende, vokser den epifytisk, dvs. på andre planter uden at tage næring fra dem. Blomsterne er skarla­genrøde, rørformede, og de grønne blade, der sidder parvis over for hinan­den, er glatte eller hårede. De glatbladede arter er i almindelighed kraftige­re end arterne med hårede blade.

Fløjlsranke (Columnea glorios) i blomst.

Pasning: Pottejorden må være let og luftig, for at planterødderne kan få tilstrækkelig ilt, f.eks. enhedsjord. I vækst- og blomstringsperioden skal fløjlsranke stå lyst, men den må ikke få direkte sol. Der vandes med kuldslået vand, og hvis man har mulighed for at indsamle regnvand, er dette ideelt. Indtil blomsterknopperne begynder at vise farve, kan planten overbruses regelmæssigt, men efter dette tidspunkt må der ikke komme vand på planten. Den bedste blomstring opnår man ved at lade planterne stå lyst ved en tempe­ratur på 15-18°C om vinteren og holde dem temmelig tørt. Så snart knopper­ne viser sig, er 18-20°C den bedste temperatur.

Fløjlsranke foretrækker en fugtig at­mosfære, og for at opnå denne kan man anbringe planten på en omvendt urtepotte i en skål vand. Når blom­stringen er afsluttet, kan det betale sig at afkorte skuddene ved knibning. Det medfører en større forgrening af plan­terne og en bedre fordeling af blom­sterne på grenene, idet blomsterne udvikles på de yderste skud. Efter knibningen og eventuelt en ompotning fås den bedste vækst ved at holde en temperatur på 20°C og beskytte plan­terne mod direkte sol. Der tilføres regelmæssigt næring i vækstperioden, mens der ikke gives næring om vinte­ren. Efter knibningen holder man igen med næringstilførslen, indtil planterne er kommet i god vækst.

Formering: Fløjlsranke formeres ved hjælp af stiklinger, men det kan være vanskeligt. De skud, der fjernes ved knibning af planterne, kan bruges til formering. De ca. 10 cm lange skud­spidser stikkes i en tørveblanding, og efter vanding dækkes stiklingen med plastic, indtil man kan se, at stiklingen er begyndt at skyde.

Når nyvæksten er begyndt, vænne s planten lidt efter lidt til den mere tørre luft uden for plastic'en. Fløjlsranke kan stikkes forår og efterår.

Arter: Columnea gloriosa stammer fra Costa Rica. Den har lange hængende, rodslående stængler med brunrøde, ægformede, hårede blade. Blomsterne har gult svælg og springer ud vinter og forår.

Columnea mierophylla har lange hæn­gende stængler. Bladene er næsten runde og forsynet med røde hår. Blom­sterne udvikles først, når stænglerne er blevet ret lange. Det naturlige blom­stringstidspunkt er forår og sommer. Der findes en norsk hybrid af fløjlsran­ke, 'Stavanger', der er udviklet i 1949 ved krydsning af arterne Columnea vedrariensis og Columnea microphylla. 'Stavanger' har hårede blomster med gult svælg og er den sort, der har den største holdbarhed som stueplante.