Bålpladsen her er opbygget af teglsten og dækket af en jernrist. Pladsen er omgivet af nedgravede træstammer, der rager 30-40 cm op over terrænet. »Gulvet« er skarpt grus.
Behov og muligheder for at afbrænde haveaffald, brænde, sankthansbål eller lignende er begrænsede, når grundarealet er under 1000 m². Til gengæld har den øgede fritid, en lidt ændret holdning til udeophold samt den øgede interesse for grillmad givet anledning til en ny samværsform, hvor hele familien eller selskabet deltager i madens tilberedning. Bålpladsen er dermed blevet en ude-opholdsplads af permanent karakter; hvis den placeres og opbygges derefter, kan den få brugsværdi som solplads og en grøn opholdsplads, hvor stemningen domineres af træer og buske i stedet for af huset. Samværet omkring ilden har været væsentligt for vore forfædre, som det i dag er for nomader og naturfolk. Ilden gav lys, varme og tryghed mod mørket og de vilde dyr, og der er ikke noget mærkeligt i, at man efter kun et par generationer i industrisamfundet stadig falder i dybe tanker ved at stirre ind i ilden. Der er her tale om åben ild med brænde, røg og gnister, og den virkning og stemning, den kan give, kan ikke erstattes af trækulsgløder i en lille grillovn på ben. Bålpladsen bør altså tilgodese behovet for såvel madlavning ved grillning som samværet omkring åben ild.
Bålpladsens udformning: Der bør være læ for både vind og indkig, og det er ikke nemt at få i en nyetableret have, hvor træerne kun er 60 cm høje og naboens vinduer højst 20-25 m væk. Mest konsekvent er det at afskærme med fx spånhegn og træer og buske af en god størrelse, gerne stedsegrønne, som lukker for indblik hele året. Siddepladserne omkring den åbne ild bør ikke bestå af letflyttelige terrassestole, men hellere indgå i en fast afgrænsning af bålpladsen, så at denne bliver en selvstændig faktor i haven. En enkel og stærk virkning får man ved at grave bålpladsen ned som en skål og lægge jorden op i en vold omkring. På lerjord og sammenkørt jord vil der let samle sig regnvand i skålen, som bør afdrænes, eventuelt til en stenfaskine. Skålen og indersiden af volden kan tilsås med græs, mens voldens ydre side beplantes tæt med buske. Man sidder på græsset på voldsiden, som kan være udformet med en blød afsats eller hylde, og den åbne ild brænder på en cirkulær flade af kampesten. Stenfladen kan være 75-100 cm i diameter og må endelig ikke indeholde flintesten, som sprænges af varmen. Stenene tjener udover at være bund for ilden også som varmedepot, idet de optager megen varme, mens ilden er kraftig, og afgiver den langsomt senere. Nogle vil sidde tæt ved ilden, andre længere væk, og afhængigt af vejrliget og påfyringen med brænde giver bålet vekslende varme, hvorfor stenfladen bør placeres forskudt for midten i bålpladsen og eventuelt formet ovalt, så at ilden kan flyttes. En stor jernrist til stegning kan anbringes 30-40 cm over ilden på tre større sten.
Skal bålpladsen klare havefester med egentlig madlavning, og kommer gæsterne i andet end cowboybukser, bør volden med det fugtige græs erstattes af en 30-40 cm høj, muret stenbænk, og bunden i skålen gives en fast belægning. Der kan bygges en stor kamin med grill i et hjørne, og pladsen kan let overdækkes. Da man ikke kan have, at gæsterne falder på de sodede bålsten, må den åbne ild undværes, og pludselig står der så et lille lysthus med udekøkken. Man bør i tide gøre op med sig selv, om ikke de finere haveselskaber og den større kollektive madlavning skal forblive på terrassen, mens bålpladsen forbeholdes den åbne ild, pølserne og den intime hygge.
En firkantet bålplads, indrammet af 40x40 cm betonblokke til at sidde på. »Gulvet« består af hårdtbrændte klinker.
En firkantet bålplads, indrammet af en teglstensmur og med trykimprægnerede brædder som siddepladser. Den omgivende plantning bør være tæt og frodig.
Materialer til kant og belægning: Den faste bænk omkring bålpladsen kan bestå af gamle jernbanesveller eller træstammer i en længde på 75-80 cm, gravet ned, så de danner en 35-40 cm høj kant indad, mens den opgravede jord fyldes til på ydersiden. Fladen befæstes med grus. Den runde form, som er naturlig, kan herved bevares, og det samme kan gøres med en støttemur af naturstensskaller eller eventuelt af en kant, støbt på stedet.
Accepterer man en firkantform, bliver der flere muligheder, fx opmurede murstensklinker eller forskellige Uformede eller kasseformede elementsten. Til »gulv« anvendes klinker eller betonfliser, der passer.
Firkantformen kan gøres lettere eller sløres af hurtigtvoksende, blødt overhængende buske, som så må holdes i ave med beskæresaksen.
En hyggelig siddeplads, som kan anvendes hele sommeren. Gulvet er udført med smukke chaussesten af granit, siddemuren af beton med frivaskede sten i overfladen, og i midten en brøndring af beton. Den kan fungere som bålplads, men dækket med en træskive eller plastplade er den et udmærket serveringsbord.
Udstyr: Alle færdigkøbte grill fungerer efter samme princip; men nogle har refleksskærm og tag, udnytter trækullene bedre og giver en bedre stegning men de bidrager ikke til stemningen med andet end duften. Meget store grill med bord er forsynet med en betonsokkel, der virker som varmedepot ligesom bålstenene. Sådanne grill er beregnet til, at man sidder tæt om dem, og de hører snarere hjemme på en stor terrasse end på bålpladsen. Man kan købe udendørs pejse, der er økonomiske med hensyn til brændselsudnyttelse; men de ligesom forflygtiger bålpladsens stemning. Skal det hele fungere på en gang og på et sted, kan man have den åbne ild i midten og små, nemt flyttelige, åbne grill med trækulsild, en for hver 3-4 gæster.