Fysiogene kaldes de plantesygdomme, der forårsages af fysiske faktorer (mekanisk påvirkning, uheldige klimaforhold eller kemisk påvirkning), i modsætning til de såkaldt biogene sygdomme, der forårsages af levende organismer som bl.a. bakterier og svampe. Fysiogene skader viser sig ofte som misfarvning, nedvisnen eller almen svækkelse af planterne.
Mekaniske skader på planter viser sig som sår; senere optræder der nyvækst af planteceller, såkaldt kallus (se denne artikel), eller døde, brune, uregelmæssige pletter. Skaden kan være opstået ved vindslid og hagl eller såring ved uforsigtig brug af redskaber som hakkejern, plæneklipper og traktor. Sår åbner adgang for svækkende snyltere som gråskimmelsvampen og blødrådbakterien og bør derfor så vidt muligt undgås. Beskæringssår hører også til de mekaniske skader; de bør omhyggeligt lukkes med maling, podevoks eller lignende.
Klimaforvoldte skader: Klimaet er bestemmende for sammensætningen af den lokale flora. I vore haver dyrkes planter, der af naturen hører hjemme i en lang række forskellige klimazoner og økosystemer. I en dansk have, der
ofte er godt vindblæst, plantes der både rododendron fra Europas bjergegne og palmeliljer fra den amerikanske ørken sammen med indfødte danske planter. Rododendron svides ofte i frostperioder på grund af vandmangel, medens palmeliljerne drukner i den våde danske vinter. Kuldeskader ses ofte som klorotiske skud (uden grønkorn) i vækstperioden, eller planterne kan ligefrem fryse ihjel. Omvendt dræbes drivhusplanter let, hvis der ikke åbnes for vinduerne på en varm sommerdag, enten på grund af vandmangel eller fordi deres æggehvide stoffer koagulerer i varmen.
Kemiske påvirkninger: Ytrer sig, når der optræder mangel på eller overmål af bestemte næringsstoffer. Gulfarvning forekommer bl.a. ved jernmangel, rødfarvning ved fosformangel og visne bladrande og brune pletter mellem bladnerverne ved henholdsvis kalium- og magnesiummangel. Bladene bliver mørkegrønne ved overdreven tilførsel af kvælstof, og ved kloridskade får de visne bladrande. Forkert surhedsgrad (pH) eller for højt indhold af salte resulterer i svækket vækst.
I de senere år er luftforureningen blevet et alvorligt problem mange steder. Sod kan give mørke belægninger på blade og nåle; specielt nålene tager alvorlig skade, idet de først kastes efter 3-4 år. Svovldioxid fra oliefyrsrøg fremkalder lyse partier mellem bladnerverne, og i byerne tager vejtræerne ofte skade på grund af gas, der trænger ud fra utætte rør, og ikke mindst på grund af brugen af vejsalt.