Løgvækster

Løg: En underjordisk knop, dækket af skæl (omdannede blade), som efterhånden strækker sig og sætter blade og blomster, f.eks. lilje og spiseløg.

De fleste stauder har et rodnet af temmelig tynde rødder, som ikke gem­mer nogen større næringsreserve; der­for er de ofte lidt længe om at komme i gang om foråret. De skal først hente næring og vand fra jorden. En løgplan­te kan derimod overvintre med ret store reserver af næring i sit løg. Undersøger man det nærmere, vil man opdage, at løget ikke blot indeholder næring, men veludviklede tilløb til alle de dele, som senere skal danne hele planten: stængel, blade og blomst.

Et løg består af en løgkage. der kan opfattes som en fortykket, underjor­disk stængel, og på den sidder løgskæl­lene som blade. Der kan være mange eller få, undertiden kun to, og mellem skællene sidder der måske en blom­sterknop. Dersom blomsterknoppen mangler, vil planten ikke blomstre det følgende år, uanset hvordan man be­handler den. Vil man forkæle sine blomsterløg, så de blomstrer mere fro­digt, skal man altså gøre det året før. Under løgkagen fremkommer rødder­ne, der i reglen dør bort om vinteren og nydannes igen om foråret. De hen­ter vand og næring fra jorden og er uundværlige for planten, selvom en løgplante i reglen har oplagsnæring nok i sit løg til at kunne spire og blomstre et enkelt år uden rodnet.

De fleste løg er omgivet af en tynd, oftest brunlig hinde; men hos nogle mangler den. Løgplanter kan formeres ved frø, men desuden danner de enkelte løg flere sideløg. Hos nogle arter dør det gamle løg bort, når det har afgivet sin næring til efterkommerne. Nogle løg har en hvileperiode efter afblomstrin­gen, mens andre er i funktion hele året.

Se også artiklerne Blomsterløg, Løg, spiselige og Prydløg.