Mikronæringsstoffer er plantenæringsstoffer, som af planterne forbruges i
meget små mængder, ofte forskelligt for de forskellige plantearter. I jordbruget regner man med et forbrug fra få g op til et par kg pr. ha. Det drejer sig om følgende 12 grundstoffer: aluminium, bor, jern, klor, kobber, kobolt, mangan, molybdæn, natrium, selenium, silicium og zink. Mangel på et eller flere af disse stoffer kan fremkalde karakteristiske sygdomme som f.eks. klorose.
I naturen findes mikronæringsstofferne i jordens humuslag; men beholdningerne er ikke tilstrækkelige til moderne landbrug og havebrug, hvorfor stofferne må tilføres i mængder, som man kan få oplyst ved at tage jordprøver og bladanalyser. I almindelige blandingsgødninger er der ofte tilsat de fornødne mængder mikronæringsstoffer, og den procentvise sammensætning skal være anført på emballagen. Enkelte mikronæringsstoffer kan tilføres jorden separat, f.eks. mangansulfat, som har et manganindhold på 16%, kobbersulfat og boraks (natriumtetraborat). Boraks er virksomt mod bormangel i meget små mængder (1-2 g pr. m²), men i større mængder er det meget giftigt for planterne.
Se også artiklerne Bladanalyse, Bormangel, Gødningsstoffer, Jern, Klorose, Kobberforbindelser, Makronæringsstoffer, Mangan og Mangelsygdomme.