Bægerbregne har sit danske navn efter det bægerformede slør, som dækker sporehushobene på løvbladenes bagside. Det botaniske navn betyder »blærebregne«, fordi man opfatter slørets form som blæreagtig. Et gammelt dansk navn for denne bregne er »skørbregne«, idet plantens blade er meget skøre og let knækker. Bladene er fint fjersnitdelte og kommer tidligt frem om foråret. Til gengæld visner de allerede tidligt på eftersommeren. De fleste arter er lave planter, som i deres hjemlande gror i kølige bjergegne.
Bægerbregne (Cystopteris fragilis) vokser bedst på nordsiden af et stengærde, her i selskab med rundfinnet mangeløv (Asplenium trichomanes).
Arter:
Alpebægerbregne (Cystopteris fragilis) har en kort, krybende rodstok og lysegrønne, mange gange fjersnitdelte blade. Den findes i forskellige former udbredt over store dele af verden, i bjergegne ofte oppe i flere tusind m's højde over havet.
Bjerg-bægerbregne (Cystopteris montana) har en tynd rodstok, som hurtigt breder sig til alle sider. Den har lange bladstilke, der er længere end bladfladerne. Bladene er kniplingsagtigt findelte med trekantet omrids.
Bulbil-bægerbregne (Cystopteris bulbifera) har meget elegante, sart lysegrønne, 3-4 gange fjersnitdelte blade med rødlige stilke. Bladene er ret store og lancetformede. De kan blive 50 cm lange og 10 cm brede. På undersiden af bladene dannes små bulbiller eller yngleknopper på størrelse med små ærter. De falder efterhånden ned på jorden, hvor de overvintrer for næste forår at udvikles til små bregneplanter. Hvis man flytter moderplanten hen til en ny vokseplads, vil der altid komme nye bægerbregner frem på det oprindelige voksested, udviklet af de nedfaldne bulbiller. Denne bægerbregne kan anvendes som en god bundplante, der hurtigt kan dække et stykke »skovbund« i haven.
Dyrkning: Bægerbregne trives bedst i let skygge, gerne mellem sten og i klipperevner , hvor der er tilstrækkelig fugtighed.
Anvendelse: Bundplante på skyggefulde steder, bedst i noget kalkholdig jord. På nordsiden af stengærder og knækflisemure er bægerbregnen velegnet; blot må man huske, at den visner ned tidligt om efteråret. Den bør dog ikke skæres tilbage før om foråret.