Kraftige grene med et virvar af sidegrene på en stynet lind. Ved en gren forstås som regel et vedagtigt sideskud på en stamme eller ældre gren hos træer og buske. Sådanne grene udvikles af knopper, og de bærer selv blade og eventuelt blomster. Vækstretningen kan være opret, udstående, udspærret eller nedliggende. Hvis grenenes længdevækst fortsætter fra en knop i spidsen af grenen, kaldes væksten monopodial. Hos mange planter udvikles ende knoppen ikke, men erstattes af en sideknop, der fortsætter væksten med en såkaldt sympodial forgrening (en kædeforgrening) . Grenene kan enten være langskud med lange stængelled mellem bladene eller kortskud (dværgskud) med korte stængelled og sammentrængte blade. Visse planter vokser til vejrs ved hjælp af klatrende grene, andre ved hjælp af spiralslyngede grene. Selve grenenes tværsnit kan være trinde, 3-, 4-, 5- eller mangekantede, og overfladen kan være jævn, stribet, furet eller vinget. Grenenes vækstform giver hver planteart dens karakteristiske kronbygning, ligesom fordelingen af blomster og frugter bestemmes af grenbygningen. Ved beskæring og anden formning af træer og buske er det vigtigt at kende vedkommende plante arts naturlige grenbygning, så denne fremmes og understreges. Hvis man med saks og sav modarbejder den naturlige vækstform, opstår der som regel risede og uskønne planter. Kun ved hækklipning fremmer man bevidst en tæt og riset grendannelse, som ikke ville opstå under naturlige vækstforhold. I fuglekrat kan man ligeledes ved tilbageskæring fremme en tæt grenbygning.