Natskygge er den største slægt i familien med godt 1500 arter; tilmed regnes den for at være den største planteslægt inden for de dækfrøede overhovedet. Solanum er oprindelig det gamle latinske navn for sort natskygge (Solanum nigrum), mens det danske navn natskygge menes at være en fordanskning af det tyske Nachtschatten (= månesyge, tungsind). Slægten består af urter eller halvbuske . med regelmæssige blomster i gaffeldelte eller skærm formede kvaste med hjulformet, dybt femfliget krone. Støvdragerne har både korte og lange støvknapper, der slutter sig sammen i en kegle i midten af blomsterne. Frugten er et torummet, oftest giftigt bær.
Anvendelse: Mange af natskyggerne har gennem århundreder været meget benyttet i folkemedicinen, og til flere af arterne er der knyttet megen overtro med hensyn til anvendelse og indsamling af planterne. Specielt har natskyggerne leveret krampelindrende stoffer og været dyrket som lægeplanter et stykke ind i den moderne medicinalhistorie. De virksomme stoffer er alkaloider, solanin o.lign. stoffer, garvestoffer og bitterstoffer; de påvirker især det autonome, dvs. det af viljen uafhængige nervesystem. I dag fremtræder næsten alle natskyggerne som enten kultur- eller vildtvoksende planter, og de er regelmæssigt årsag til forgiftninger, især hos børn.
Arter: Oversigten over natskyggearter er inddelt i vilde danske arter, indslæbte arter, nytteplanter og prydplanter.
Vilde danske arter:
Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) med de strålende røde, men meget giftige bær. Bittersød natskygge har sit artsnavn fra gamle urtebogsforfattere, der kaldte den for Amaradulcis (latin am arus = bitter, dulcis = sød) og hent ydede til stænglens bark, der først smager bittert og derefter sødt ved tygning. Navnet er senere omdannet til dulcamara. Bittersød natskygge tilhører de planter, der allerede tidligt i folkemedicinen blev anvendt p.gr. af deres indhold af alkaloidet solanin. Mest velkendt var dens evne til at sende hekse til Bloksbjerg.
Sammen med bl.a. pigæble (Datura stramonium) og galnebær (Atropa belladonna) indgik den som en vigtig ingrediens ved fremstillingen af heksebryg, men også til fremstilling af smertestillende midler og elskovsdrikke.
Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) med violette blomster, der ligner miniudgaver af kartoffelblomst.
Planten er en halvbusk med lange, rankende stængler, som ved grunden er træagtige, men hvis øverste dele visner bort om vinteren. De nederste blade på stænglen er æg-hjerteformede, mens de øvre har spydformet grund. Blomsterne, hvis kroner er violette, sidder i gaffeldelte kvaste. De 5 sammenhængende, linjeformede støvknapper danner en gul kegle, hvorigennem griflen stikker. De røde bær er giftige. Planten vokser på fugtig, næringsrig bund i elle- og skovsumpe.
Sort natskygge (Solanum nigrum) er en velkendt ukrudtsplante med sorte, giftige bær. Sort natskygge er 10-50 cm høj og har næsten glat eller svagt håret, rigt grenet stængel. Denne bærer ægformede, bugtet-tandede eller helrandede blade og små hvide blomster i en halvskærmformet stand. Under blomstringen er blomsterstilkene næsten vandret udstående, men bliver senere nikkende. Bærrene er kuglerunde, glinsende sorte og særdeles giftige. Sort natskygge er almindelig som ukrudt på marker og i haver med muldrig, velgødet bund og ses ofte ved gårde eller omkring byer.
Indslæbte arter:
Bøffelburre (Solanum rostratum) er en kraftig, opret, enårig plante med spidse, gule torne på stængler, blade og bæger. Bladene er oftest fjerlappede, og de gule blomster er ret store og uregelmæssige. Særdeles sjælden, men kan iagttages på næringsrig muldbund omkring byer og ved gårde.
Højrød natskygge (Solanum alatum) har karakteristisk vinget-tornet stængel med hårede, æg-rudeformede eller rundtakket-bugtede blade. Bærrene er højrøde. Planten er enårig.
Håret natskygge (Solanum luteum) er en uldhåret , enårig plante med opret, 20-45 cm høj stængel. De nedre sidegrene er ret korte, de Øvre opadrettede. Bladene er æg-rudeformede, fjernt tandet-bugtede. Bærrene er oftest gule, men kan dog være orangerøde. Findes enkelte steder på Sjælland og i Midtjylland.
Nytteplanter:
Kartoffel (Solanum tuberosum) er en flerårig kulturplante med firkantet stængel og mellem brudt f jersnitdelte blade. Blomsterne er hviderødviolette og frugten et giftigt, grønt bær (se artiklen Kartoffel).
Tomat (Solanum lycopersicum) eller, som botanikerne nu kalder den: Lycopersicon lycopersicum, har opret, grenet og stærkt kirtelhåret stængel. Bladene er mellembrudt fjersnitdelte og blomsterne små og gule i sammentrængte kvaste (se artiklen Tomat).
Ægplante (Solanum melongena), bedre kendt som aubergine, har en opret stængel med store ovale, let lappede og bugtede blade. Blomsterne er blåviolette og frugterne ægformede (se artiklen Aubergine).
Prydplanter på friland og i væksthus:
Solanum marginatum er en træagtig, tornet, svagt forgrenet halvbusk, der er hvidfiltet på stængel og blade. Disse er bugtet-lappede med hjerteformet grund. Blomsten er hvidlig og frugten gul. Planten kan udplantes i haver, hvor den i løbet af en enkelt vækstsæson kan nå en højde på ca. 100 cm.
Bliver smukkest på en lun plads med læ; overvintres i koldhus.
Solanum sisymbriifolium er en brasiliansk, enårig plante med gullige torne og fjerfligede, tandede blade. Blomsterne er blå og frugterne gulrøde og spiselige. Vinterhave eller koldhus.
Solanum jasminoides er en indtil 200 cm høj, slyngende plante med helrandede eller 2-S-lappede eller fligede, stedsegrønne blade. Blomsterne, der oftest fremkommer i rigt mål, er hvide eller svagt blålige og omkring 2 cm i diameter. Den blomstrer næsten hele året. Dyrkes i vinterhave. Med godt læ og vinterdækning kan den klare sig udendørs på en varm sydmur.
Solanum jasminoides er i Danmark en væksthusplante, der bliver både smuk og rigtblomstrende.