Gammeldags rose. Hvid/lyserød. 200 cm høj. Duft.
Det danske navn »Hvid rose- og det latinske Rosa alba dækker ikke helt, da blomsten ofte, og især i udspring, har et svagt lyserødt skær. Ved krydsning med andre rosenarter er opstået hybrider og sorter med varierende røde nuancer. Forældrene til Rosa alba er muligvis Rosa corymbifera x Rosa gallica. Den danner tætte tornede buske på indtil to meters højde. Blomsterne er halvfyldte, hvide eller svagt lyserøde. Fin duft. Blomstrer i juni uden større efterblomstring senere på sommeren. Løvet er blågrønt eller blådugget med 5-7 småblade. Frugterne er to cm lange, dybrøde hyben. Efter afblomstringen sidder de visne kronblade længe tilbage på busken og giver denne et sjusket udseende. Rosa alba er Englands nationale rose og billedet af den indgår i slægten Yorks våbenskjold. Formen suaveolens er en af de roser, som under navnet 'Kazanlikrose' dyrkes i Rumænien og Bulgarien til udvinding af rosenolie. Se nærmere under sorterne: 'Alba maxima', 'Belle Amour', 'Celeste', 'Dronningen af Danmark', 'Maiden's Blush', 'Felicite Parmentier' og 'Mme Plantier'.
Handmade oil painting of Rosa Alba flore pleno by Pierre-Joseph Redouté.