Logo

Trævlekrone - Lychnis flos-cuculi

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Trævlekrone - Lychnis flos-cuculi

Trævlekrone har dybt firfligede kron­blade, hvorfor blomsten virker trævlet og en smule sjusket. flos-cuculi = gø­geblomst og hentyder til de klatter af gøgespyt, som findes på stænglen og i bladhjørnerne; det er skumklumper, der hver gemmer en grøn larve af skumcikaden. Trævlekrone er en staude med en 20-50 cm høj stængel med mørke pletter under hvert blad­skæfte, men uden de klæbrige partier, der kendetegner dens nære slægtning tjærenelliken. Jordstænglen er lodret og ret forgrenet; bladene er aflangt lancetformede og samlet i en roset, og blomsterne er lyserøde og samlet i en top af småkvaste. Planten er vildtvok­sende i fugtige enge, men er ved at blive sjælden i det danske landskab.

 

Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) er en vildstaude, som er bedst egnet til plantning i havens blomstereng.

 

Vækstkrav: Fugtig jord i fuld sol.

Pleje: Hvor planten bruges i en natur­have, f.eks. i en fugtig blomstereng, kræver den ingen pasning. Som egent­lig haveplante i blomsterbedet er den derimod uegnet.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.790 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
276112-05-2013 21:12:41 hans jørgen fogtmann
Virkelig smuk blomst. Står i min lille have sammen med Tjærenellike og Knopurt

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her