Logo

Trædepude - Cotula

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Trædepude - Cotula

Cotula er afledt af græsk kotyle = hul, fordybning; det hentyder til den lille fordybning, som findes i bladet, hvor dette omfatter stænglen. Trædepude hedder planten, fordi den tåler at blive betrådt og derfor kan anvendes over­alt, hvor man vil have en grøn flade, som ikke skal klippes. Den kan være nyttig som overgang mellem en flise­række og den egentlige græsplæne, men også i revner og sprækker, hvor man vil se noget grønt. Den er tillige velegnet som en hårdfør tæppeplante i stenbedet. De dyrkede arter stammer fra New Zealand; i den danske natur findes firkløft (Cotula coronopifolia), se denne artikel.

 

Vækstkrav: Trædepude stiller ingen særlige krav til jorden, men trives dog bedst i en ret fugtig muldjord. Den kan vokse i både sol og halvskygge og formeres lettest ved deling. I brænden­de sol mister bladene deres friskgrønne farve og bliver brune eller brungrønne.

 

Arter: Cotula dioica har små lappede, grønne blade og kendes let fra den mest dyrkede art, Cotula squalida, som har dybt fjersnitdelte, brungrønne blade. De har begge små knoplignen­de, gullige blomster i juli-august.

 

Trædepude (Cotula squalida) har fint finnede blade, der kan minde om en miniatureudgave af bregneblade.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (9 stemmer)
Siden er blevet set 4.824 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
238011-04-2013 12:56:03 T.H. Elley
Trædepude/trædebregne hedder på latin: Leptinella squalida MVH T.H.E.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her