Hibiscus er en slægt på ca. 150, der hører til katost familien. De er enten træer eller buske, de fleste subtropiske, med varieteter fordelt over hele kloden. I deres hjemegne bruges de ofte til indhegning, da de har en tæt, uigennemtrængelig vækst. De har næsten alle smukke, kortvarende blomster.
H. rosa-sinensis er den almindeligste stue-varietet.
Hibiscus blev indført i Europa af plantesamlere i 1731, og i 1786 kendte man i hvert fald tre varieteter.
I dag er der blevet frembragt langt flere. Blomsterne har alle klare farver: røde, gule og orange er dominerende. H. mutabiles fra Asien har tykke, grove grene med bløde hår. De brede blade sidder på en lang stilk og bliver op til 20 cm lange. Dens blomster er hvide eller hvide og røde, og arten bliver op til 4 m høj. H. archeri fra Vest·Indien bliver lige så høj. Den ligner H. rosa-sinensis, men har større blade og mindre blomster, næsten altid røde.
H. schizopetalus er en hybrid fra det tropiske Afrika med mindre blade, og blomsterne bliver kun ca. 6 cm i diameter. De er mørkt røde på indersiden og lysere på ydersiden. Blomsterne er det smukkeste ved Hibiscus, så det er skuffende, hvis de falder af, allerede inden de springer ud. Det kan forebygges ved at øge luftfugtigheden, og der er nylig fremkommet to hybrider, H. »Weekend« og H. »Moonlight«, som ikke så let smider knopperne.
Et godt eksemplar er tæt forgrenet, har blanke blade og mange knopper. Se efter at den ikke har smidt knopperne på den nederste del af planten, så der sidder skæmmende blomsterstilke tilbage.
Billede øverst: Et velformet ungt eksemplar af Hibiscus rosa-sinensis
Hibiscus har enten fyldte (herover) eller enkelte blomster (herunder).
De nye hybrider med mere helrandede blade taber ikke knopperne.
STØRRELSE: Normalt 30·40 cm i handelen; men de kan blive 1·1,5 m høje i potte.
VÆKST: Kan fordoble deres størrelse på en sæson.
BLOMSTRING: Blomstrer i hele sommerhalvåret. Antallet af udsprungne blomster på en gang er afhængigt af plantens størrelse. Den enkelte blomst holder sjældent mere end et døgn.
DUFT: Kun svagt.
LYS: Stil den lyst, men ikke i direkte sol. I stuen er et nordvindue godt. Ideel til vinterhaver og skyggede drivhuse.
TEMPERATUR: 18-20°C i vækstsæsonen. Kommer temperaturen under 10°C om vinteren, taber den bladene. Sommertemperatur ikke over 27°C.
VANDING: I vækstsæsonen vandes mindst 2 gange om ugen, oftere hvis det er varmt og tørt. Må ikke overvandes, så vil rødderne rådne. Om vinteren vandes kun en gang om ugen, især hvis temperaturen er lav; lad jordens overflade føles tør før ny vanding.
GØDNING: I vækstsæsonen gives flydende gødning hver 14. dag.
LUFTFUGTIGHED: Må være høj om sommeren. En daglig douche kan forhindre, at knopperne falder af. Om vinteren holdes den mere tør, men skal douches hver anden dag i centralopvarmede stuer.
RENGØRING: Sprøjtningen vil holde bladene rene, men bliver de støvede, må de vaskes forsigtigt.
STUELUFT: De skal have rigelig frisk luft om sommeren. Tåler ikke gasos.
JORD: Pottejord nr. 3 til fuldvoksne planter. Til yngre planter tilsættes lidt spagnum.
OMPOTNING: Bedst om foråret lige efter beskæringen, når væksten begynder. Brug ikke for store potter. De blomstrer bedre, når rødderne fylder potten ud.
BESKÆRING: Skær dem kraftigt tilbage hvert forår; det vil give en kompakt vækst og mange blomsterknopper. I vækstsæsonen kan de beskæres noget, hvis de bliver for ranglede.
FORMERING: Ved stiklinge. Store planter kan aflægges. Stiklinge fra om foråret kan blomstre samme år. Rodsætningen sker ved 18°C.
LEVETID: Længe hvis planten holdes veltrimmet. 3-4 år er almindeligt.
SELSKABSPLANTER: Vælg planter som danner en smuk kontrast til de pragtfulde blomster. Philodendron og grønne Dracaena er velegnede.
LET / VANSKELIG: Let, hvis den bare ikke overvandes.
Ompotning
1. Hvis den om foråret er for stor til potten, plantes om. De nye blade vil ellers blive blege. Gennemvand.
2. Klargør nummeret større potte med et drænlag og et lag fugtig, lermuldkompost nr. 3.
3. Hold potten med den ene hånd og dæk komposten med den anden. Bank potteranden, til potteklumpen løsnes.
4. Uden at beskadige rødderne fjernes gammel jord med en pind eller blyant.
5. Stil planten midt i den ny potte oven på kompostlaget.
6. Fyld op med frisk kompost så rødderne dækkes helt. Pres det tæt ned om klumpen. Stil planten i skygge og uden vand et par dage så rødderne vokser ud i den ny kompost.
Grenspidsstiklinge
1 Tag stiklingene om foråret. Gør en potte parat med drænlag og ½ sand og ½ lermuld kompost nr. 1.
2 Tag skud eller grenspids med mindst 2 par sunde blade og endeknop. Skær den af over et bladpar i 8·10 cm længde.
3 Skær stiklingen tillige under et blad.
4 Fjern de to nederste blade.
5. Dyp snitfladen i hormonpudder og ryst det overskydende af.
6. Lav små huller i komposten langs potteranden.
7. Sæt stiklingen, så den hviler i bunden af hullet, og bladene er fri af komposten.
8. Gennemvand og dæk med en plasticpose holdt op af en bøjle. Fjern posen 5 minutter hver dag, men lad aldrig komposten tørre ud. Stil den ved ca. 18°C.
9. 3 uger senere fjernes posen, og når væksten er i gang, pot tes den normalt.
Luftfugtighed
Stil potten på våde småsten i en underskål. Blomsterknopperne falder af, hvis luftfugtigheden er for lav. Sprøjt daglig, når den er i knop. Om vinteren sprøjtes hver anden dag, hvis den står i centralvarme.
Formning
1. Beskæres hvert forår for at få en kompakt form.
2. Læg snittet skråt over en knop eller et skud.
3. Snittet pudres med et svovlmiddel. Bløder stedet, duppes med vaseline.
4 Planten vil derefter blive mere busket.
Hvad gik galt?
1. Bladfald. Om sommeren overvanding. Lad planten tørre og stil den bedre ventileret, vand mindre. Om vinteren for koldt eller træk. Stil den lunere og vand mindre.
2. Knopperne falder af. For tør luft. Douch daglig med blødt vand. Hæv temperaturen.
3. De ny blade små, ingen blomster. Mangler gødning.
5. Planten hænger. For varmt og tørt. Vand og douch.
4. Bladene misdannede og klæbrige, grønne insekter. Bladlus.
Sprøjt med pyrethrum.