Udtynding af roser og andre buske består i bortskæring af for tætte eller overflødige sidegrene. Arbejdet foretages om vinteren.
Udtynding består i at fjerne hele planter, grene eller frugter, som vokser for tæt.
Udtynding af urter er oftest nødvendig ved grønsager som gulerødder, løg og rødbeder, som det er umuligt at udså så tyndt, at der bliver plads til, at den enkelte plante kan få en tilfredsstillende udvikling. Er der for mange planter i en række, vil konkurrencen om vand, næring og lys ikke medføre, at nogle planter bliver gode og veludviklede, men at alle planter bliver for små og høstudbyttet bliver for lille. Urterne bør udtyndes tidligst muligt efter fremkomsten af de første karakterblade og når planterne er så store, at de er til at få fat i med fingrene. Hvor meget der skal udtyndes, afhænger af art og sort; man bør følge anvisningerne på bagsiden af frøposerne; runde rødbeder kan man vente med at udtynde, til de er blevet så store, at de er egnede til at sylte hele. De tilbageblevne planter kan derefter opnå en god størrelse og anvendes efterår og vinter.
Udtynding af grene på træer og buske tjener først og fremmest til at holde planterne så åbne for lys og luft, at skadedyr og -svampe får dårlige livsbetingelser og at grenene ikke dør p.gr. af lysmangel. Udtynding af grenene giver desuden en kraftigere nyvækst, og da den rigeste blomstring alt efter art fås på et-, to- eller treårsskud, er det en fordel, at netop de blomstrende grene er så kraftige som muligt.
Blommetræer danner ofte så mange frugter, at en udtynding er nødvendig for at få store og velformede frugter. Her blommesorten 'Kirkes'
Udtynding af frugter: Efter en rig blomstring sætter frugttræerne efter tilfredsstillende bestøvning mange frugter. Den smukke blomstring kan resultere i en stor høst af mange små, værdiløse frugter. Træet kan selv regulere frugtmængden ved at afkaste de ubefrugtede eller dårligt befrugtede anlæg, det såkaldte junifald, der dog som regel kun resulterer i en let udtynding. Den rige frugtsætning medfører desuden, at der ikke bliver kraft tilovers til at danne ret mange blomsteranlæg til frugtsætningen året efter, og man får den uheldige hvert-andet-årsbæring. Æbler og pærer kan udtyndes ved hormonsprøjtning sidst under eller lige efter blomstringen; det er rutinen i frugtplantager. Blommer kan udtyndes ved sprøjtning med svovlkalk sidst under blomstringen; men virkningen er meget usikker. I haven kan det næppe anbefales at udtynde ved hjælp af kemiske midler; der bør frugtudtyndingen ske ved håndkraft. Håndudtynding bør udføres umiddelbart efter junifaldet. Først fjernes alle de mindste frugter samt de, der er angrebet af sygdom eller skadedyr, og derefter udtynde s der, så der er en passende afstand mellem resten. For æbler og pærer bør der være 20-30 blade for hver frugt, svarende til en afstand på ca. 20 cm mellem frugterne. Visse blommesorter, bl. a. 'Victoria' og sveskeblommer, sætter mange frugter, mens andre sorter som 'Reine Claude' meget sjældent udvikler for mange frugter. De rigtbærende sorter bør udtyndes til 5- 10 cm mellem hver frugt, og det kan nemt betyde, at man må fjerne 9 ud af hver 10 ansatte blommer. Kirsebær lønner det sig sjældent at udtynde; men ønsker man særlig store bær til en bestemt festlig lejlighed, kan man udtynde og eventuelt nøjes med et par grene. En grov udtynding kan gøres med en rive, som trækkes langs med grenene. Ved tidligtmodnende æbler og pærer kan man vente med udtyndingen til kort før modningen. Man plukker så de mest modne og de største og fjerner samtidig eventuelle små og angrebne frugter. Bærfrugter som ribs og solbær udtynde s ved beskæring. Stikkelsbær kan udtyndes fra midt i juni; de små, umodne frugter er udmærkede til grød eller frysning, og de tilbageblevne bliver store og lækre som modne. Har man vindruer, vil det betale sig at udtynde klaserne. Det kræver en spids saks og en lille, blød pind til at løfte op i druerne med, og det kræver megen tålmodighed. Til gengæld kan man få store, gode druer ved modningen i stedet for små og sure.
--