Om foråret ompottes stueplanterne i ny jord i en lidt større potte end den gamle.
Dyrkning af kulturplanter kræver kendskab til, hvilke jordbundsforhold de enkelte plantearter er tilpasset til under naturlige forhold. Dette kraver specielt for potteplanters vedkommende aktuelt, idet de kun kan udnytte plantenæringen i potten, men ikke sende rødderne uden for potten for at supplere næringsoptagelsen. Humusindholdet skal som regel være ret højt for at sikre det bedst mulige mikroliv og dermed en rimelig nedbrydning af organisk stof i jorden. Samtidig får jorden en god evne til at fastholde jordvæsken, i hvilken de nødvendige næringssalte er opløst.
Jordstrukturen har ligeledes stor betydning for den enkelte kultur, idet mange bjerg- eller alpeplanter helt er afhængige af en god, veldrænet jord med den deraf følgende høje ilttilgang. Andre planter trives bedst i jord, der består af mindre partikler i tættere lejring og med mindre luftskifte. Surhedsgraden, jordens pH-værdi, er ofte den faktor, der sætter grænserne for plantevæksten.
Alle planter vokser i naturen inden for ganske specielle intervaller af surhedsskalaen og er derfor som pottekultur særdeles følsomme over for en for høj eller lav pH-værdi. Denne skala går fra 3 til 14, og værdier omkring 6,5-7,0 regnes som neutrale, mens værdier under 6,5 er sure, og værdier over 7,0 er alkaliske, dvs. kalkholdige. De fleste plantearter vokser bedst i jord med pH på omkring 5,5-6,5.
Læs om muldrig pottejord
Potteplanter se stueplanter