Familie: Solanaceae - Natskyggefamilien.
Hjemsted: Brasilien.
Vækstform: En tæt busk.
Blade: Kraftige, læderagtige, skinnende, mørkegrønne.
Blomster: Store, fladkravede, i udspring klart blå, falmer efterhånden til lyseblåt, næsten hvidt. Ingen afgrænset blomstringstid, under gode forhold: hele året. Anvendelse: En udmærket stueplante med blomstring året rundt. Den kan blomstre rigt i sommertiden på en lun altan.
Pasning: Moderat gødskning på fugtig pottejord. I vækstperioden normal vanding uden at der står vand i underskålen. I hvileperioden, oktober-januar, sparsom vanding uden udtørring af rodklumpen. Om sommeren let skygge (øst- eller vestvindue), men om vinteren mest muligt lys. Ompotning januar. Blomstring induceres ved kølebehandling. Unge planter kan man forme og gøre mere buskede ved knibning af de nye skud.
Jord: Enhedsjord.
Formering: Stiklinger på 30°C undervarme. (Vanskelig - bør overlades til fagfolk).
Problemer: I for tør luft bladlus. Rødt spind, thrips. Stærke temperatursvingninger forårsager blomsterfald. Gødskning i forbindelse med udtørring svider rødderne (saltskade).
Sorter:
- 'Macrantha' (Foto øverst) - har store blomster.
- 'Eximia' - har store, purpurviolette blomster.
Andre arter:
- undulata - stedsegrøn busk med duftende, hvide blomster.