Logo

Strandkål - Crambe maritima

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Strandkål - Crambe maritima

Slægtsnavnet Crambe er græsk og bety­der kål. Strandkål er vildtvoksende langs vore kyster og har i århundreder været anvendt som køkkenurt og som middel mod skørbug. Planten er en staude med tyk, stærkt forgrenet jord­stængel og udløbere. De store, smuk­ke, blå duggede blade har en sej og hård konsistens, og planten blev derfor tidligere kaldt hårdkål. De hvide blom­ster er samlet i en tæt top; frugten er uopspringende og delt i to led, hvoraf det øvre er kuglerundt med et frø, mens det nedre er lille og goldt.

 

Vækstkrav: Planten er nem at dyrke, og den er sund og meget hårdfør. Vokser bedst på en let sur jord og gerne en jord iblandet tang.

 

Pleje: Strandkål formeres ved frø eller ved rodstiklinger, der udplantes i marts-april. Stiklingerne plantes, så at den øvre del er dækket af ca. 1 cm jord og med afstanden 30-45 cm. Efter to år kan stilkene høstes i april-maj.

 

Anvendelse: Strandkål plantes sjæl­dent i danske haver, men dyrkes stadig en del i England, hvor de unge bladstil­ke bleges i lighed med asparges. Den er især i det tidlige forår en udmærket grønsag, der spises kogt.

 

Strandkål (Crambe maritima) tåler havgus og trives på sandet og stenet jord. I gamle dage var den en skattet grønsag.

 

Andre arter: Kæmpestrandkål (Cram­be cordifolia) fra Kaukasus kan blive 2 m høj. Blomsterstanden er rigt forgre­net og bærer talrige hvide, sødtduften­de blomster i maj-juni. Bladene er store, hjerteformede og groft tandede i randen. Bladfarven er grøn med en let violet tone. Planten kan anvendes som solitærplante og er særlig smuk på en baggrund af mørkegrønne stedsegrøn­ne træer eller buske.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 3.142 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her