Logo

Grønkål - Brassica oleracea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grønkål - Brassica oleracea

Grønkål hører til bladkålene og er en af vore ældste haveplanter, der er blevet dyrket overalt, såvel i by som på land. Planten er meget C-vitaminrig og indeholder desuden ret meget B1-vita­min og karotin. Det er en værdifuld grønsag, fordi den kan høstes på flere tider af året, f.eks. hele vinteren, idet planten tåler frost, ja endda smager bedre efter at have været udsat for frost.

 

Grønkål er en helårsgrønsag. Den smager bedst, når den har fået frost.

 

Vækstkrav: Jorden bør være veldræ­net, og for at undgå kålbrok bør der kun dyrkes kål og andre planter af samme familie hvert 4.-6. år på samme areal. Jordens reaktionstal skal ligge omkring 6,5-7, og den bedste jord er lermuldet og næringsrig. På sandede jorder mister planten de nederste bla­de på grund af udtørring.

 

Pleje: Grønkål kan dyrkes på flere måder. Frøet kan sås i tætte rækker, og småplanterne udtyndes ikke. Der gives et tilskud af salpetergødning ved ud­sæd og igen straks før fremspiring. Når planterne er omkring 20 cm høje, hø­stes de. Grønkål er velegnet til dyb­frysning. De krusede typer sås på frø­bed i april-juni med 25 cm's afstand mellem rækkerne og udplantes mellem maj og juli, de kraftigere typer med afstanden 60 x 60 cm og de mindre typer med afstanden 45 x 45 cm. Grønkål kan med fordel sås som 2. afgrøde, f.eks. efter tidlig spinat. De større planter, som skal overvintre på friland, kan vælte i stærk blæst, og der bør derfor hyppes jord op omkring den nederste del af stænglen. Skønt grøn­kål er fuldstændig hårdfør, kan blade­ne svides af sol og blæst i snefattige vintre. De kan skærmes med lette granris.

 

Typer og sorter: Der findes en lang række sorter inden for følgende typer: 'Lav kruset', der er anvendelig til tæt såning samt sen såning;

'Halvhøj ekstra moskruset' , der især er god til efterårsbrug;

'Høj Amager', en kraftig, vinterfast grønkål.

Varieteter af grønkål med røde og hvide eller purpurfarvede, mere eller mindre indskårne blade kaldes for pyn­tekål og benyttes som prydplanter. Se artiklen Pynte kål.

 

Sygdomme og skadedyr: se artiklen Hvidkål.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 4.537 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her