I kornmarker er flyvehavre i de seneste år blevet en af de mest besværlige og mest frygtede ukrudtsarter. Den findes på op til halvdelen af de danske landbrugsejendomme. Høstudbyttet kan nedsættes med indtil en fjerdedel, såfremt der ikke er foretaget en omhyggelig lugning eller sprøjtning. Problemet med flyvehavre betragtes så alvorligt, at man har vedtaget en særlig flyvehavre-lov, der blandt andet forpligter enhver jordejer til at bekæmpe flyvehavren. Bekæmpelsen skal ske ved bortlugning, afhugning, jordbehandling eller sprøjtning. Bortluget flyvehavre skal brændes.
Også i haverne skal man være opmærksom på flyvehavren, ikke mindst i de mange fritidshaver, hvor vedligeholdelsen er indskrænket til et minimum. Flyvehavren spredes her let i grove græsarealer, som ikke klippes, eller som kun slås få gange om året. Fra sådanne arealer spredes flyvehavren let til landbrugsarealer, hvor den kan gøre stor skade.
Hvis man er nabo til kornmarker, skal et 15 meter bredt bælte langs markskellet ifølge loven holdes fri for flyvehavre.
Flyvehavren minder om den almindelige, dyrkede havres. Den er enårig, høj og kraftig og med en typisk udspærret top, som er lettere og mere elegant end den dyrkede havres. Botanisk adskilles den fra havre ved formen på frøets tilhæftningssted. Hos havren er dette smalt og spidst, hos flyvehavren bredt og hesteskoformet.
Flyvehavren bekæmpes under mindre forhold lettest ved lugning. De oplugede planter skal brændes.
--