Den moderne haveaurikel er opstået ved krydsning af bl.a. den ægte alpeaurikel (Primula auricula) og den bredbladede aurikel (Primula latifolia). Den adskiller sig fra andre primula ved at have brede, glatte, ofte melede blade af form som et øre (auricula = lille øre eller øreflip). Planteskolerne sælger den ofte under navnet Primula hortensis, men nu har botanikerne bestemt, at den skal hedde Primula pubescens (pubescens = fint behåret). Blomsterne er samlet i et nøgle i toppen af den 15 cm høje, bladløse stilk. Kronbladene er kødfulde, bølgede i randen og melede i svælget. Der findes mange farvesorter, som er værd at dyrke.
Haveaurikel (Primula pubescens) kan anvendes mange steder i haven: som kantplante, som bundplante og i stenbedet.
Vækstkrav: Haveaurikel trives dårligt på tør, sandet jord og på stiv, leret jord; den foretrækker dybmuldet, fugtig jord med god næringskraft. Den skal have rigelig fugtighed, især forår og sommer; men stænglerne rådner ved rodhalsen, hvis vinteren er for våd. Planten skal have halvskygge; i fuld skygge vokser den ganske vist godt, men sætter kun få blomster.
Pleje: Planten formeres let ved frøudsæd; men endnu nemmere er det at dele 3-4 år gamle planteklumper. Delingen foretages straks efter afblomstringen eller i september; på samme tid kan ældre planter omplantes. De er tilbøjelige til at blive »højbenede« og bør derfor graves op og plantes så dybt, at bladrosetten på ny kommer helt ned til jordoverfladen.
Haveaurikel med gule blomster.
Anvendelse: I gamle bondehaver var haveauriklen en yndet kantplante, der ofte blev omplantet hvert år. I moderne haver kan vi anvende den på samme måde, men måske bedre som bundplante i lyse partier af havens »skovbund«, på skyggesiden af stenbedet eller i forgrunden af staudebedet. Som naboplanter kan foreslås hjerteblomst, jakobsstige, pæoner og pinseliljer, som alle blomstrer samtidig med auriklerne.
Aurikelblomster er meget holdbare som snitblomster.
Sorter: Haveauriklerne deles i fire hovedgrupper:
Almindelig haveaurikel har ensfarvede blomster med hvidt øje. De vokser hurtigt til og holder længe på samme vokseplads.
Lütticher-auriklerne har melede, tofarvede blomster med grøngult øje.
De engelske aurikler er let melede. Blomstens hvide øje er så stort, at det næsten når ud til randen af kronbladene.
Den fjerde gruppe er de fyldte aurikler, som en overgang var meget moderne. Deres farveskala går fra hvidt og gult til brunt og violet.
Blandt navnesorterne anbefales 'Dusty Miller' med stærkt melede, gule blomster og 'Red Dusty Miller' med rødligt purpurfarvede blomster.