Kiwiplanten - Actinidia chinensis

Kiwiplanten er en kraftig slyngplante, som er hjemmehørende i Kina, hvor den i nogle tusinde år har været dyrket, især i Yangtse-dalen.

Navnet »kiwiplante« skyldes, at frug­terne i de senere år er blevet indført fra New Zealand, hvor den har været dyrket siden begyndelsen af det 20. århundrede. Kiwi er navnet på en strudsfugl og anvendes i Australien noget nedsættende om newzealænder­ne. I de senere år er dyrkningen taget op i Middelhavslandene, især Israel, og i Østafrika.

Gennemskåret og hel frugt af kiwiplanten.

De unge skud har en smukt brunrød, filtagtig behåring, og grenene bærer meget brede og tydelige, hvidgule ar efter forrige års blade. Der findes to slags skud på hver plante, fertile og sterile. Bladene på de fertile skud er rundagtige med en but eller rund spids, mens de sterile skuds blade er bredt ovale til elliptiske og kort tilspidsede. På begge slags skud bliver bladene indtil 17 cm lange. Bladranden er fint savtakket. På oversiden er bladene glatte og mørkegrønne, mens undersi­den er tæt besat med hvide stjernehår. Bladstilken er 3-5 cm lang og håret. Blomsterne er orangegule, ca. 3 cm i diameter og noget hængende.

Planten er tvebo; vil man have frugt, må man sikre sig både en han- og en hunplante.

Frugten er et grønligt bær, som er dækket af en brunlig filt; bærret er 3-5 cm langt og op til ca. 3 cm bredt. Frugtkødet er en fast gele med mange små brune frø; det er rigt på C-vita­min. Smagen minder noget om stikkelsbær. Frugten modner først i okto­ber-november; ønsker man veludvik­lede frugter, må planten dyrkes i koldhus.

Dyrkning: Kiwiplanten bør dyrkes på espalier, hvor de lange ranker trækkes ud til siderne. Blomsterne fremkom­mer i bladhjørnerne på skud fra de lange ranker, hvorfor man bør have ca. 50 cm mellem de tråde, som rankerne bindes til.

Beskæring bør foretages, mens planten er i vækst om sommeren, da den ellers vil bløde voldsomt. Fra New Zealand, hvor planten dyrkes erhvervsmæssigt, foreslås beskæringen indskrænket til, at der fjernes enkelte ranker, som har givet høst. Rankerne skæres tilbage til nogle få knopper eller nye skud kort efter løvspring. Kiwiplanten trives bedst i en let grusblandet, næringsrig muldjord. Der vandes rigeligt i som­merhalvåret. Om vinteren udelades vanding, og i koldhus holdes tempera­turen på nogle grader over 0.

Anvendelse: Kiwifrugterne kan spises rå; bryder man sig ikke om det lådne skind, kan de skrælles. Skåret i skiver pynter de i salater og kan bruges som kagepynt. De kan også bruges til mar­melade, som p.gr. af det store pektin­indhold er lettere at få stiv end f.eks. stikkelsbærmarmelade.