To gange snoet klatretråd af passionsblomst. Nogle planter har så svage stængler, at de ikke selv kan holde sig oprejst. I stedet klatrer de i naboplanter eller andre faste holdepunkter, f.eks. plantepinde. Sådanne planter griber og fastholder deres støtte ved hjælp af klatretråde. Ofte er klatretrådenes spidser formet sådan, at de kan holde tråden fast, indtil den egentlige befæstning af den har fundet sted. Klatretrådene hos klokkeranke (Cobaea) har således små kroge i enderne. Disse gribekroges effektivitet gør, at de er i stand til at holde et flere m langt skud af planten fast på en lodret murstensflade, selvom der ikke er støttepunkter, som klatretrådene kan sno sig om. Klatretråde kan være stængel- eller grenender, omdannede midtstrenge i blade eller helt omdannede skud og blade. Klokkerankes klatretråde er i lighed med haveærts dannet af den yderste del af bladet, nemlig de yderste småblade og midtstrengen. Alle klatretråde har uanset deres oprindelse den fælles egenskab, at de kan sno sig under væksten. En klatretråd, hvis spids kommer i berøring med en støtte, f.eks. en anden plantes stængel, snor sig omkring støtten ved at vokse stærkest på ydersiden eller ved næsten at holde op med at vokse på den side, som vender ind mod støtten. Her koncentreres hormonet auxin hurtigt i store mængder og hæmmer trådens vækst. Hvordan klatretråden egentlig registrerer støttens tilstedeværelse og hvad ændringen i hormonkoncentrationen i den skyldes, er man endnu ikke helt klar over. Klatretråde. som har snoet sig omkring en støtte, kan i mange tilfælde yderligere stramme sig selv ved at sno sig i modsat retning under hæfte punktet. Den klatrende plante kan skade sin støtteplante ganske betydeligt, fordi den snor sig omkring dens blade, derved forhindres eller nedsættes støtteplantens livsvigtige fotosyntese, så at den dør.
Se også artiklerne Hormoner, Hæfteorganer, Klokkeranke, Vækststoffer.