Almindelig hvene (Agrostis tenuis) er et almindeligt plænegræs, men blomstrer smukt, hvis man undlader klipning. Hvene bærer yndefulde, rigtforgrenede toppe, der består af mange enblomstrede småaks. Nogle arter er enårige, de fleste dog flerårige. Nogle typer danner tætte tuer; andre sætter overjordiske eller underjordiske udløbere, som danner tætte tæpper, velegnede til græsplæner eller til bunddække i busketter og lunde. Vækstkrav, pleje og anvendelse er så forskellige for de enkelte arter, at disse spørgsmål må behandles for hver art for sig.
Enårige arter:
Slørhvene (Agrostis nebulosa) er en fornem prydplante til stenbedet eller i en enårig blomstereng. Ofte udsås den i snithaven eller snitbedet, da dens blomstertoppe er velegnede til afskæring og tørring. Den bliver kun 30 cm høj og har korte, smalle blade; toppen er violet.
Agrostis elegans minder meget om slørhvene, og dens blomstertoppe er ligeledes velegnede til tørring.
Flerårige arter:
Alpehvene (Agrostis alpina) er en elegant lille plante, næppe mere end 15 cm høj. Bladene er blågrønne, og planten blomstrer fra juli til september med ganske lette blomstertoppe. Den er vildtvoksende i de fleste europæiske bjergegne; i haven er den glimrende i stenbede, på stengærder og i tørmure. Formeres ved deling.
Hundehvene (Agrostis canina ssp. canina) danner løse tuer med tætte bundter af børsteformede, blågrønne blade og indtil 50 cm høje strå, der ender i en fingrene t top. Planten breder sig ved overjordiske, rodslående udløbere og vokser på fugtige, næringsfattige enge og i moser.
Sandhvene (Agrostis canina ssp. montana) er en underart af hundehvene; den har i modsætning til denne underjordiske udløbere og træffes især på tør bund i heder, indsande og lyse skove. Den kan anvendes som vildgræs på dårlig og næringsfattig jord.
Stortoppet hvene (Agrostis gigantea) er en kraftig plante med brede blade og 150 cm høje strå. Den sætter underjordiske udløbere, som breder sig til alle sider, og træffes på fugtig, leret kulturjord. Det er et værdifuldt prydgræs, hvis udløbere dog bør holdes i ave, så de ikke breder sig på bekostning af andre planter i haven. I naturhaver med god plads kan den anvendes i en flerårig eng sammen med grove vildstauder. De tørrede toppe er velegnede til vinterbuketter.
Plænegræsser: Den almindelige hvene (Agrostis tenuis) er et tuedannende græs med underjordiske udløbere. Fra juni til august udvikles de smukke rødbrune eller brun violette toppe med de udspærrede sidegrene. Planten er vildtvoksende på tør og mager bund på overdrev og ved vej kanter; den anvendes som fodergræs, mens forskellige sorter benyttes som plænegræs (se artiklen Græsfrø).
Krybhvene (Agrostis stolonifera) har indtil 2 m lange, rodslående, overjordiske udløbere, men derimod aldrig underjordiske udløbere. Stråene er 10-60 cm høje, knæbøjede ved grunden og har en ri nt forgrenet, grønlighvid top med enblomstrede småaks. Arten vokser vildt på fugtig bund og i strandenge; ved søbredder kan den med sine lange ranker danne hele flydende tæpper på vandet.
--