Cymbidium stammer fra Asien og Australien. Navnet er afledt af det græske ord kymbe = båd og hentyder til, at læben minder om en båd. I naturen vokser Cymbidium enten som jordorkide eller som epifyt, dvs. den vokser på andre planter uden at tage næring fra dem. Cymbidium har krybende rodstok og ægformede pseudobulber, dvs. overjordiske stængelforlængelser fyldt med svampet oplagsnæringsvæv. Blomsterstænglen er opret, buet eller nedhængende og kan bære fra en til flere blomster.
Cymbidium 'Gareth' er en minicymbidium
Cymbidium lowianum er en af de hyppigst anvendte Cymbidium-arter i forædlingsarbejdet.
Cymbidium er meget holdbar som snitblomst.
Arter: Der er foretaget et stort forædlingsarbejde med Cymbidium, som har resulteret i en række hybrider, hvis blomsterpragt og holdbarhed har gjort den til den vel nok hyppigst dyrkede orkide herhjemme, erhvervsmæssigt set. Der findes en række stor- og småblomstrede hybrider; siden 1960 er fremkommet en række såkaldt tredjegenerations krydsninger, hvis blomster er middelstore. Deres vækst er mindre kraftig end hos de storblomstrede typer. Cymbidium's blomster er meget holdbare, også som afskårne.
Cymbidium eburneum er en svagtvoksende bjergorkide. Den har 1-3 store, vellugtende, hvide blomster pr. stilk. Blomsterne kommer i maj-juni. Ved krydsninger med andre arter er der udviklet sorter med store, hvide blomster.
Cymbidium erythrostylum har store hvide, rødligt plettede blomster med stribet læbe. Blomsterne udvikles i oktober-november. Ved krydsning med andre arter er der opstået sorter med lige så tidlig blomstring som hovedartens.
Cymbidium inslgne har en kompakt vækst og korte blade. Der udvikles 12-25 blomster, 7-10 cm i diameter, pr. blomsterstilk. Blomsterne, der varierer fra hvide til lilla-rosa, udvikles i marts-maj. Den kompakte vækst overføres ved krydsning til hybriderne. Den er velegnet til afskæring.
Cymbidium lowianum har grøn-gul-brunlige blomster, og der kan være op til 35 pr. blomsterstilk. Det er den mest holdbare art; blomsterne holder 8-9 uger. Blomstringen falder i februar-maj. Denne art er en af de hyppigst anvendte ved krydsninger, og den er lettest at dyrke i et køligt drivhus.
Kultur: Cymbidium stammer fra mange forskellige egne af Asien, Indonesien og Australien, men de mange krydsninger kan dyrkes under nogenlunde samme betingelser. Cymbidium kræver meget lys og luft. Fra begyndelsen af juni kan planterne sættes udendørs, hvorefter de kan klare sig ude til begyndelsen af september. Står planterne inde, kræver de meget lys; på meget varme dage kan man sænke temperaturen ved at overbruse planten. Om foråret og sommeren udluftes der hele døgnet, mens der om vinteren og efteråret kun udluftes i godt vejr. Om sommeren holdes temperaturen på 10-12°C om natten og ikke over 30°C om dagen. Om vinteren holdes nattemperaturen på 12-14°C og dagtemperaturen på 20°C. Planterne skal altid holdes fugtige, og de gødes, undtagen i november-januar, regelmæssigt med en 2 promilles næringsstofopløsning (2 g pr. liter vand). Som pottejord anvendes en meget grov tørveblanding; potning foretages i februar-marts.
Orkidéjord skal være let og luftig, så overflødigt vand nemt kan løbe væk. Der skal ikke være meget »jord« i orkidéjorden, som fx kan bestå af 1/3 spagnum (tørvestrøelse), 1/3 grove kokosfibre eller bregnerødder og 1/3 bladjord. Kunststoffer som styromuld eller leca kan også bruges.
Formering: Ved at tage de bageste pseudobulber og plante dem i en meget grov tørveblanding får man udviklet en ny plante fra hvert bladfæste på bulben, når planten er tilstrækkelig stor. Hvis planterne formeres på denne måde, tager det ca. 3 år, før de blomstrer. Frøformering skal ske under sterile forhold og er vanskelig gennemførlig uden for specialvirksomheder. Endelig kan planterne formeres ved meristemkultur (se denne artikel).
Sygdomme og skadedyr: Cymbidium angribes især af spindemider, bladlus og skjoldlus, der bekæmpes ved skadedyrsmidler. Der findes desuden en række virussygdomme i Cymbidium. Disse kan ikke bekæmpes i selve planten, men erhvervsgartnere befrier planten for virussygdomme ved hjælp af meristemformering, hvortil der kun anvendes virusfri plantedele.