Plantens danske navn navleurt hentyder til de kredsrunde, stjernenervede blades navleagtige fordybning i midten. Andre folkelige navne er venusnavle, jomfrunavle og pigernes navle. Også det botaniske slægtsnavn Umbilicus har samme oprindelse (græsk omphalos = navle). Planten er meget udbredt i Vesteuropa, i Po-dalen og i de fleste Middelhavslande. Her vokser den på fugtige mure og klipper samt på stenklædte hustage. Herfra føres den ofte hjem af turister, men den findes næppe i handelen hos os. Midt mellem de tykke, mørkegrønne blade udvikles den 10-40 cm lange stængel med hvidlige eller rødlige småblomster, samlet i en akslignende blomsterstand.
Navleurt (Umbilicus rupestris) har navn efter den morsomme, navleagtige fordybning på de cirkelrunde blade.
Vækstkrav: Navleurt trives bedst i fuld sol på en fugtig bund, f.eks. i revner i sten eller støttemure. Jorden bør være let sur. Hvis man prøver at dyrke den på friland, kræver den omhyggelig vinterdækning med granris og plastic og et godt dræn, så jorden er tør i vinterhalvåret.
Pleje: Navleurt kan sås på voksestedet eller i småpotter. Hvor forholdene tiltaler den, breder den sig ved selvsåning. Da den ikke er helt hårdfør her i landet, bør man helst dyrke den i et koldhus eller et alpinum.