Logo

Pegefinger - Senecio articulatus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pegefinger - Senecio articulatus

Pegefinger er en meget særpræget in­dendørsplante, der stammer fra Kap­landet. Den kaldes pegefinger p.gr. af den runde, nøgne stængel, der kun i toppen er forsynet med blade. Det er en saftplante, hvis stængler er opsvul­mede, leddelte og blågrå; den bliver 30-60 cm høj. Bladene er stilkede og lappede; de enkelte bladlapper er til­spidsede og endelappen er større end de øvrige. Blomsterstænglen er nøgen, og de gullige kurvblomster er samlet 15-20 i en blomsterstand. Blomsterne siges at have en ubehagelig lugt; men det er uden større betydning, da plan­ten dyrkes p.gr. af sin vækstform.

 

Pleje: Pegefinger er hverken vand- ­eller varmekrævende; derimod skal den have så meget lys som muligt. Blot temperaturen ikke kommer under 10°C, kan den klare sig. I hvileperioder tabes bladene, og i denne periode vandes den næsten ikke; som pottejord anvendes en meget porøs jordblan­ding, der let lader vandingsvandet passere.

 

Formering: Pegefinger formeres ved stængelleddene, der let løsnes fra hin­anden. De enkelte stængelled skal væ­re helt tørre på brudfladen, før de sættes i jorden, der kun vandes spar­somt, indtil stiklingen har slået rod.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (14 stemmer)
Siden er blevet set 3.535 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her