Stueakacie - Albizia lophantha

Stueakacie har fået navnet Albizia ef­ter den italienske adelsmand Filippo del Albizzi, som i 1749 deltog i en sørejse til Tyrkiet. På dette togt blev der indsamlet frø af mange forskellige planter, og et hidtil ukendt træ blev opdaget og fik navnet Albizia julibris­sin.

Stueakacie stammer fra Australien og minder meget om Acacia; men dens krone er skærmlignende i modsætning til Acacia's runde krone. Førsteårs­planter har en enkelt, ugrenet hoved­stamme; men ældre planter er ofte mere forgrenede. De finhårede blade kan opnå en betragtelig længde, ofte op til 40 cm; de er sammensat af indtil 40 par småblade. Blomsternes dekora­tive virkning skyldes de mange støv­dragere, der er samlet som i en barber­kost. Blomsterne er lysegule og samlet i tætte, cylinderformede stande. Blom­stringen kan vare i flere uger.

Stueakacie (Albizia lophancha) skal vandes rigeligt med regnvand for at trives godt; men der må aldrig stå vand i underskålen.

Pleje: Selvom stueakacie trives bedst i fuld sol, kan den også klare sig halvskygge. Om vinteren er så lys en placering som mulig en nødvendighed; om sommeren kan planten stilles uden­dørs på en varm, vindbeskyttet plads. Om vinteren klarer planten sig godt i et køligt, lyst rum ved en temperatur helt ned til +2°C. I den lyse halvdel af året er stueakacie meget vandkræven­de; men den skal vandes med kalkfat­tigt vand, f.eks. kogt vand eller regn­vand. Om vinteren reduceres van­dingen betydeligt. Planterne tåler hverken fuldstændig udtørring af jor­den eller stående vand i underskålen. I sommerhalvåret gødes regelmæssigt. Pottejorden skal være meget luftig og vandgennemtrængelig, f.eks. enheds­jord. Stueakacie formeres ved frø, der let spirer, ligesom frøplanterne hurtigt vokser til. Ældre planter kan med forsigtighed omplantes i maj, før væk­sten går i gang.

Andre arter: Albizia julibrissin blom­strer i august-september med lys- og mørkrosa blomster i spidsen af skud­det. Blomsterne er ca. 3 cm store, og bladene bliver mellem 15 og 30 cm lange. Planten findes overalt i Middel­havsområdet; den er et yndet parktræ i Sydfrankrig, i Tessin og i Cornwall. Det mærkelige artsnavn er afledt af det persiske gül-i-abrischim = blød silke.