Logo

Tornet corosol - Annona muricata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tornet corosol - Annona muricata

Tornet corosol, som i de engelskspro­gede lande går under navnet soursop, er en stedsegrøn busk eller et lille træ, som i sin hjemegn i Sydamerika når en højde på 6 m. De spredtstillede, stilke­de blade er elliptiske og helrandede. Blomsterne er tretallige og omsluttet af tre tykke og voksagtige kronblade. Blosteret lukker helt for støvvejen og støvdragerne, og ingen bestøvere ude­fra kan komme til. Pludselig falder hele blosteret med støvdragerne af, og derved kommer støvet i berøring med støvfanget. Blomsterne er grønlighvide med en kraftig og meget tung duft. Frugten er en stor flerfoldsfrugt, som er nærmest nyreformet; den kan blive indtil 25 cm lang og veje 5 kg. Udven­dig er frugten besat med bløde, noget bladformede pigge; artsnavnet murica­la betyder »med spidse vorter som en purpursnegl« (Murex). Frugtkødet er hvidt og smøragtigt med sorte frø og spises med ske; smagen er sur-sød og meget aromatisk. Er frugten modnet ved høj temperatur, 20-25°C, er sma­gen noget honningagtig; har frugten været udsat for temperaturer under 12-14°C, eller er den plukket, før den var fuldmoden, kan den få en svagt terpentinagtig smag. Tornet corosol er udmærket til at blande i salater og kan bruges til fremstilling af læskedrikke. Planten er i nær slægt med cherimoya (Annona cherimola) og sukkeræble (Annona squamosa) (se disse artikler).

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.471 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her