Krydderurter

Løvstikke kan godt vokse sommeren over i en stor potte eller kasse i en gårdhave eller på altanen. Krydderurter er spiselige planter med en speciel aroma og smag.

De krydderurter, der dyrkes og anven­des mest her i landet, er først og fremmest en- eller flerårige urter; kun få er træagtige. De fleste hører til to store familier, skærmblomstrede og læ­beblomstrede; kun få er vildtvoksende hos os, mens de fleste hører hjemme i landene omkring Middelhavet og er sol- og varmeelskende. Skærmblomstrede: Planterne i denne familie indeholder æteriske olier. Hos mange af arterne findes disse olier både i rod, stængel og frugter. En del af familiens mange arter er giftplanter; men endnu flere er spiselige køkkenur­ter eller krydderurter, der har været anvendt siden oldtiden, også som læge­urter. Fra denne familie kan følgende krydderurter nævnes: dild, fennikel, kommen, koriander, kvan, kørvel, løv­stikke, pastinak, persille, selleri og sødskærm.

Skærmplanterne er mest urter, ofte med en kraftig, toårig pælerod, hule stængler og spredte blade med mere eller mindre stor bladskede. Blomster­ne sidder i skærme eller dobbeltskær­me, tit med et flerbladet svøb under blomsterstanden; de er oversædige, tvekønnede, oftest små og regelmæssi­ge. Frugten er en spaltefrugt med to nødagtige delfrugter, der ofte har rib­ber med sekretgange og -kanaler. Frø­hviden indeholder olier.

Læbeblomstrede: I denne familie er planterne rige på flygtige olier, der findes i meget små overfladiske rum eller i de indre celler. P.gr. af de æteriske olier har mange af arterne gennem tiderne været anvendt som krydderi, i medicinen og som parfume­planter. Fra familien kan følgende krydderplanter nævnes: basilikum, hjertensfryd, isop, merian, mynte, ros­marin, salvie, sar og timian.

De læbeblomstrede har firkantede stængler og modsatte blade, der under­tiden er kransstillede. Blomsterne er oftest firtallige, undersædige og sidder i kvaste, svikler eller tætte kranse. Frugten er en spaltefrugt med nødagti­ge delfrugter.

Andre familier: Foruden de to ovenfor nævnte familier, hvortil de fleste kryd­derurter hører, kan nævnes de kurv­blomstrede med krydderurterne am­bra, esdragon, kamille og malurt. Til de korsblomstrede hører brøndkarse, karse, peberrod og sennep; til de ru­bladede hjulkrone, og endelig hører hvidløg og purløg til liljefamilien.

Planteformen: Ved dyrkning af de for­skellige krydderurter kan det være nødvendigt at adskille disse i enårige, toårige, stauder og halvbuske. Enårige eller planter, der dyrkes som enårige, er anis, basilikum, brøndkarse, dild, fennikel, hjulkrone, kamille, karse, koriander, kryddermynte, kørvel, pa­stinak, persille, sar, selleri og sennep. Toårig er kommen.

Stauder er esdragon, hjertensfryd, hvidløg, løvstikke, kvan, merian, myn­te, peberrod, purløg og sødskærm. Halvbuske er ambra, isop, malurt, ros­marin, salvie og timian.

Hjulkrones blå krone er dekorativ i en salatskål.

Fennikel smager godt både rå og kogt. Det er svært ved dyrkning herhjemme at få planterne til at danne lige så store »knolde « som de importerede, men de små smager lige så godt, og det grønne kan også anven­des til køkken brug.

Fennikel har en smukt gul blomsterstand, men når planten er kommet i blomst, er den uanvendelig i køkkenet og duer kun til pynt.

Se desuden artiklerne under de enkelte planters danske navne.