Plantepatent

Planteforædleren med nogle rosennyheder, før de indsendes til bedømmelse hos Planteny­hedsnævnet.

Enhver person, der her i landet eller i udlandet har frembragt en planteny­hed, kunstigt eller spontant, kan opnå en juridisk bindende planteforædlings­ret, gældende for denne plante. Reg­lerne er ensartede i de fleste stater. For at opnå denne ret skal plantenyhe­den imidlertid opfylde visse betingel­ser. For det første skal den ved mindst en egenskab kunne skelnes fra enhver anden planteart, der var kendt på det tidspunkt, hvor der ansøges om be­skyttelse. Af disse egenskaber kan bl.a. nævnes plantens bygning, form og farve, modstandsdygtighed eller ind­hold af særlige tørstoffer, olier eller andet. Desuden må nyheden være til­strækkelig ensartet, og endelig må den være stabil i sine særlige egenskaber under en opformering, så at det er muligt også for andre at foretage opformering på baggrund af forædlerens vejledning.

Ønsker man en sådan forædlerret, op­nås den i Danmark ved at indsende mindst 10 stiklinger til en forsøgssta­tion under Plantenyhedsnævnet. Her foretages den fornødne stikning et års tid før naturlig blomstring, og bedøm­melsen af den anmeldte karakteregen­skab vil ske efter en såkaldt guide-line, indeholdende 56 punkter. Plantenyhedsnævnet fører samtidig dagbog, hvori anmeldelser om beskyt­telse indføres umiddelbart efter, at nævnet har modtaget anmeldelsen. Desuden føres et plantenyhedsregi­ster, hvori den anmeldte plantenyhed optages, når det er konstateret, at den opfylder betingelserne for optagelse. Nyheden indgår derpå i et planteny­hedsarkiv, og forædleren betaler et beløb for forædlingsretten, samtidig med at han modtager et nyhedsbrev. Retten varer i 15 år plus de 2 år, det tager at undersøge de anmeldte karak­teregenskaber.

Plantenyhedsnævnet kan imidlertid, også uden prøvedyrkning her i landet, godkende en plantenyhed, hvis ny­hedsafprøvningen er foretaget under den internationale konvention for beskyttelse af forædlerrettighederne (UPOV).