Fritstående espalier af galvaniserede rør og ståltråd.
Espalier af trykimprægneret træ op ad væg.
Espalier er et tremmeværk, oftest op ad en mur, til hvilket frugttræer eller prydplanter opbindes. Navnet dækker også de anvendte planter. Ordet espalier stammer fra det italienske spalliera (= rygstød), der har sin oprindelse i det latinske spatula (= skulderblad). Formålet med espalier er dels at støtte klatre- og slyngplanter som roser og klematis, dels ved dyrkning af sarte frugt- og prydplanter at give et bedre mikroklima gennem placering op ad en varm og solrig sydmur. Endelig kan man give fuldt hårdføre planter en mere intensiv kultur og pasning, bl.a. ved hyppige knibninger, beskæringer og bedre mulighed for sygdomskontrol.
Et væg-espalier kan fremstilles af trælister eller ståltråd. Af hensyn til murens eller væggens fremtidige vedligeholdelse er det en fordel at udføre espalieret
som en sammenhængende helhed, der kan hænges op på murhager og senere tages ned, når muren skal males eller repareres. Espalierlisterne bør være 4-5 cm fra væggen, så at man kan foretage tilbinding af planternes grene rundt om listerne i stedet for at skulle slå søm eller kroge i listerne. Trælisterne bør af hensyn til holdbarheden være trykimprægnerede. Afstanden mellem både de lodrette og de vandrette lister bør være mellem 25 og 35 cm. For stor afstand besværliggør tilbindingen og især formningen af grenforløbet hos frugttræer. Vandrette lister er nemmest at opbinde grenene til; på lodrette lister vil bindegarn og kviste let glide nedad. Espalier af ståltråd er tilbøjeligt til at ruste, selvom man anvender galvaniseret tråd. Derfor bør man foretrække plastbelagt tråd, der kan fås i diskrete grå farver. Ståltråden skal være kraftig for at kunne bære den store vægt af kraftige espalierplanter. Dyrker man enårige espalierplanter som sommerfugle karse, humle eller klokkeranke, kan man udføre de vandrette espaliertråde som beskrevet af ståltråd, mens de lodrette kan bestå af stærkt sejlgarn, som kan fjernes sammen med de visne espalierplanter om efteråret. Kraftige espaliergrene kan fastgøres til espalieret med høstbindegarn eller nylongarn.
Bemærk dog, at nylontråd ændrer længde efter temperaturen. Mindre grene kan fastgøres med bundtestrimler, afskårne stykker ståltråd, overtrukket med grønt papir. Fritstående espalier kan udføres af lodrette, galvaniserede rør, til hvilke man tilbinder vandrette, trykimprægnerede lister med 35 cm's indbyrdes afstand. I stedet for trælister kan man anvende 3-5 mm ståltråd.
Mange roser, her 'Madame Gregoire Staechelin', egner sig til espaliering.
Sarte træer som fersken og abrikos espalieres bedst op ad en beskyttet sydmur.
De vigtigste faser i opbygningen af et vægespalier. Det er væsentligt, at støtteklodserne holder listerne mindst 4-5 em fra muren. Materialet skal være trykimprægneret.
Espalieret bygges først, når man har valgt, hvilken plante der skal stå ved det.
Espaliertyper hos frugttræer
Vifteform: Ingen gennemgående stamme; grenene fordeles jævnt med 30-50 cm mellem hovedgrenene. Benyttes især til stenfrugter.
Palmette: En gennemgående stamme; kraftige modsatstillede sidegrene bindes vandret ud. Afstand mellem sidegrenene 40-50 cm. Alle ikke-ledegrene sporebeskæres.
Dobbelt palmette: Det enårige træ skæres kraftigt ned, og de to kraftigste nye skud trækkes op med en afstand på ca. 50 cm. Kraftige sideskud bindes ind som ledeskud, afstand 40-50 cm. Alle andre skud sporebeskæres.
Kandelaber-palmette: Som palmette, men sidegrenene (ledegrenene) bøjes opad. Afstand mellem grenene 40-50 cm.
U-form og dobbelt U-form: Tiltrækkes som dobbelt palmette, men alle sideskud sporebeskæres.
La Pache: Etårstræer plantes med en hældning på 45° og 75-100 cm mellem træerne. Toppen bøjes ned til foden af nabotræet. Følgende år vælges et kraftigt skud fra buens top. Det bøjes modsat. Alle skud sporebeskæres.
Snortræer: Træerne plantes med 45° hældning. Alle sideskud sporebeskæres. Afstand mellem træerne 50-60 cm.
Pasning af espalierplanter kræver stor arbejdsindsats med fordeling og tilbinding af skud, knibning og beskæring samt sprøjtning eller pudring mod sygdomme og skadedyr. Det milde klima ved et espalier giver tidligere blomstring end normalt. Det øger faren for svidning ved nattefrost, hvorfor mange espalierplanter (fersken, abrikos) bør sinkes i udviklingen ved ophængning af rørmåtter eller sækkelærred. Ved for tidlig blomstring kan man ikke regne med, at bier og andre insekter er klar til at besøge blomsterne og foretage bestøvningen, hvorfor man med en pensel må foretage kunstig bestøvning.
Plantetyper til espalier er først og fremmest sorter af forskellige frugttræer, især abrikos, fersken, figen og vin. Af skyggemorel kan surkirsebær anvendes. Både blommer og æbler har så kraftig en vækst, at de er for voldsomme til espalieravl. Derimod er der en række gode pæresorter , som ved espalierdyrkning giver store frugter af fin kvalitet, bl.a. 'Clara Frijs', 'Conference', 'Doyenne de Comice' og 'Nelis'. Til fritstående espalier benyttes rankende planter som hindbær og brombær; men også andre frugtbuske (ribs, solbær) kan anvendes.
Planter, der vokser op ad et murespalier, står ofte meget tørt trods regnvejr.
Husk at tilføre vand efter behov.