Logo

Passionsblomst - Passiflora

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Passionsblomst - Passiflora

Navnet passionsblomst skyldes en le­gende, ifølge hvilken denne plante kla­trede op ad korset: bladene skulle have givet kølighed og friskhed til den døen­de Jesus. I de forskellige dele af blom­sten så man symboler på korsfæstelses­redskaberne. De ti bæger- og kronbla­de var de ti apostle (Judas Iskariot og Peter mangler). Den tråd formede bikrone var tornekronen; de fem støv­dragere symboliserede sårene. Støvve­jen symboliserede korset, og de tre støvfang var naglerne. De tre bibæ­gerblade symboliserede de tre Maria­er, som var til stede ved Jesu død på korset. Den blå farve i blomsten skulle være det blå i Jomfru Marias klæde­dragt og symbolisere Himlen. Efter­hånden er der fundet mange arter af passionsblomst; men legenden knytter sig til arten Passiflora caerulea.

 

Sorten 'Imperatrice Eugenie' er en af de mange sorter af Passiflora caerulea.

 

Passiflora racemosa har blomsterne samlet i hængende klaser.

 

Passionsblomst, her Passittora quadrangularis, er en tropisk slyngplante til indendørs fornøjelse. Får De denne art, må De sørge for bestøvning, for frugterne er spiselige.

 

Pleje: Passionsblomst kræver en lys, solrig vokseplads og om sommeren frisk luft, hvorfor placering udendørs fra maj til oktober på en solrig, beskyt­tet plads er glimrende. I vækst- og blomstringsperioden skal planten have meget vand og næring; om vinteren klarer den sig bedst ved lav temperatur (5-10°C), og der skal ikke tilføres ret meget vand og slet ingen næring. Fra marts, når det igen er blevet lysere i vejret, tilføres gradvis mere og mere vand, og når der begynder at komme genvækst, vandes i fuldt omfang, og næringstilførslen genoptages. Beskæ­ring foretages om foråret, når genvæk­sten er begyndt.

 

Den mest dyrkede passionsblomst er Passiflora caerulea. Den blomstrer hele sommeren igennem.

 

Formering: Passionsblomst kan forme­res ved stiklinger og frø. Stikning fin­der bedst sted om foråret og somme­ren; de stængelstykker, der fjernes ved beskæringen, kan bruges som stikkemateriale. De enkelte stiklinger skal være ca. 10 cm lange og stikkes i en let jordblanding at sand og spagnum. Så­ning er mulig; men de frøformede planter blomstrer kun sjældent eller aldrig.

 

Arter:

Passiflora caerulea er hjemme­hørende i Brasilien og Centralamerika. Det er en klatreplante med dybt ind­skårne, 5-7-lappede, 8-15 cm store blade. Blomsterne er op til 10 cm i diameter og fremkommer enkeltvis; de er blå/hvide og svagt duftende. Blom­stringen finder sted sommer og efterår. Arten har været i kultur siden det 17. årh., og der findes flere sorter.

Passiflora coriacea er hjemmehørende i Mexico og Peru. Det er en kraftigt­voksende slyngplante med røde stæng­ler. Bladene er aflangt skjoldformede, bredere end lange og kan minde om en sommerfugl; de er blågrønne med sølv­grå pletter. De kun ca. 2,5 cm store blomster er samlet i klaser; blomsterne er grønne, gule og purpur. Arten kom i 1978 i handelen i Danmark under nav­net »flagermusplante«.

Passiflore edulis, i sit hjemland kaldt »granadille«, er hjemmehørende i Brasilien. Det er en slyngplante med blanke blade. Blomsterne er hvide og purpur; frugten er spiselig.

Passiflora quadrangularis er hjemme­hørende i tropisk Amerika. Det er en kraftig slyngplante, hvis stængel er vin­get. Blomsten er frynset og velduften­de. Arten kaldes »kæmpegranadille« og er særlig egnet i en vinterhave, hvor der er plads til, at den kan udvikle sig frit.

Passiflora racemosa er hjemmehøren­de i Brasilien. Blomsterne er samlet i hængende, op til 12 cm lange klaser; blomsterfarven er rød. Denne art er varmekrævende.

 

Passionsblomst (Passiflora caerulea) kan udvikle frugter i Danmark.

 

Frugterne af den spiselige passionsblomst (Passiflora edulis) kaldes også granadille. De har en fin aroma og anvendes både rå, i frugtsalat

eller til saftfremstilling.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (40 stemmer)
Siden er blevet set 27.945 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1225713-06-2018 12:11:42 Hanne Lauritsen
Hej! Kan denne frugt spises: Passionsblomst (Passiflora caerulea) kan udvikle frugter i Danmark? Der er mange endnu grønne frugter på min plante. Vh. Hanne
639630-06-2016 15:00:06 Lise Knudsen
Er det en fordel for planten??, at fjerne frugterne, inden de sætter frø eller modner.
244306-10-2014 11:06:57 Søren Poulsen
Rigtig god artikel
244427-04-2014 16:42:46 Emily
Hej Hvor kan jeg køber en passionblomst kan udvikle frugter. I Danmark (Passiflora caerulea)

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her