Fliser

Fliser er plader af hårdt materiale som f.eks. beton, natursten eller træ.

I haven kan fliser anvendes til belæg­ning af indkørsel, gange og terrasse, som adskillelse mellem plæne og bede, som trædesten i bede og til bygning af trapper og støttemure. Træfliser skal være trykimprægnerede før lægningen. Ellers rådner de for hurtigt.

Fordelen ved at anvende fliser fremfor grus og perlesten er, at fliser er faste at færdes på og betydelig nemmere at vedligeholde. Desuden fordeler fliser­ne trykket på en større flade. Man må dog generelt advare mod en alt for overdreven brug af fliser, ikke mindst i småhaver.

Renholdelse af fliser sker med kost eller ved spuling med vand. Rydning af mindre snemængder sker bedst med kost, da sneskraber eller skovl let stø­der imod fugerne. Er fliserne dækket af is, skal man ikke hakke isen væk, da man risikerer at flække fliserne, men i stedet strø grus eller sand hen over isen. Undlad at bruge salt til sneryd­ning eller fjernelse af islag; de fleste flisearter ødelægges af salt, og kun de færreste planter tåler den afsivende saltlage. Valg af fliseart afgøres af kravet til flisernes styrke eller af ens økonomi. Fliser af natursten er betyde­lig dyrere end betonfliser og også dyre­re at få lagt i form af brudfliser. Skal fliserne kunne bære kørende trafik, må de have en mindstetykkelse på og lægges på et tykt grus- og sandlag. På terrasser kan man nøjes med en flisetykkelse på og et bærende sandlag på . Som ho­vedregel svarer en flisetykkelse på 4- til gang trafik, 6- til let kørende trafik (personbiler) og 8- til tung kørende trafik (tankvogne o.lign.).

Trædefliser i græsplænen lægges i al­mindelig skridtafstand. Flisernes overflade anbringes over græsfladen, fordi denne efterhånden hæver sig, så fliser og græs kommer i samme niveau.

Hertil kommer kravene til flisernes farve og disses tilpasning til bygninger og planter. Det er f.eks. uheldigt med rødlige fliser op til en rød husmur, hvorimod det kan se nydeligt ud med rødlige fliser sammen med grønne planter. Vælges lyse fliser fremfor mørke, skal man være opmærksom på, at lyse fliser får en flade til at virke større, end hvis man anvender mørke fliser. Endvidere optager mørke fliser hurtigere varme fra sollyset, hvad der kan have betydning ved anvendelse på opholdspladser, der kun bestråle s af morgen- eller aftensol.

Ved valg af flisestørrelse er det klogt at vælge små formater, hvorved man får flere muligheder for at skabe en va­rieret overflade.

Betonfliser

Beton er det mest anvendte flisemate­riale, idet beton er et forholdsvis billigt materiale. Betonfliser fremstilles i for­me, hvori der nedhældes en betonblan­ding, bestående af cement, stenmateri­aler (sand og sten) og vand. Flisernes kvalitet kontrolleres af Betonvarekon­trollen, som er en uafhængig, statslig instans. Godkendte betonfliser har et indstøbt trekantsmærke, fabriksnum­mer og fremstillingsdato på bagsiden. Betonfliser kan fås med forskellige overflader, f.eks. med en blæret og ru overflade eller med en mere glat og sandpapiragtig overflade. Betonfliser fås også i forskellige farver, og man bør være opmærksom på, at lyse fliser kan virke blændende i solrigt vejr. Fliserne kan have skarp eller afrundet kant (affasede). De afrundede gør nedsynkninger eller uregelmæssighe­der i belægningen mindre iøjnefalden­de; desuden har de den fordel, at man ikke så let støder imod kanterne med f.eks. skonæser eller sneskraber. Fli­serne kan være forsynet med et grov­kornet slidlag, f.eks. frilagte skærver af granit eller marmor.

Betonfliser forhandles i adskillige stør­relser og former, hvoraf en del bærer navn efter de bebyggelser, hvortil de i sin tid blev formgivet. Som eksempel kan nævnes albertslundflisen. Formen kan være kvadratisk, rektangulær eller mangekantet.

Kørebanefliser: Fliserne er tykke og fås armerede eller uarmerede i to størrelser 62,5 x og 62 x . Armerede. fliser er forstærket med rundjern. Beton har stor trykstyrke, men ringe trækstyrke. Ved indstøbning af rundjern overføres jernets trækstyr­ke til betonen. Armerede kørebanefli­ser kan tåle selv tung trafik.

Fortovsfliser: Fliserne er tykke og fås i samme størrelser som kørebanefli­ser. Fortovsfliser og kørebanefliser vir­ker i sig selv lidt kedelige, men belæg­ningen kan gøres mere interessant ved at blive lagt i et flettet mønster, f.eks. ved at lægge kort side mod lang. En dekorativ virkning kan opnås ved at lægge en række chaussesten mellem fliserne.

Havefliser: Fliserne forhandles i tyk­kelser på fra 4,5 til og fås i følgende standardstørrelser: 60 x , 45 x , 50 x , 25 x ,

25 x , 40 x , 20 x og 20 x .

Havefliser i den såkaldte Albertslund-modulserie måler 60 x , 30 x , 30 x og 30 x .

Frederiksdalfliser måler 20 x og 20 x ; Gentoftefliser 14 x og 14 x ; Glostrupfliser 20 x og 10 x ; gågadefliser (med frilagt granit) 50 x og 50 x ; og miljøfliser (med frilagt granit) 15 x og 15 x . Blandt de sekskantede havefliser kan nævnes Bellahøjfliser (32,5 x ) og de aflange Kastrupfliser (25 x ).

Dette trekantmærke angiver, at betonfliser er godkendt af Betonvarekontrollen.

Slaggefliser: Disse fliser er et genbrugs­produkt, der består af 70% slagger fra forbrændingsanstalter og 30% beton. Farven er i reglen mørkere end de almindelige betonflisers. Slaggefliser er modstandsdygtige over for salt. De forhandles i tykkelserne 5 og og har flademålene 15x30 cm, 30x30 cm og 30x60 cm.

Naturstensfliser

I Danmark forekommer der tre sten ar­ter, som er velegnede til fliser: granit, faksekalk og nexøsandsten. Af uden­landske stenarter benyttes bl.a. ölandssten (fra Sverige) og oppdalsten (fra Norge).

De billigste naturstensfliser har uregel­mæssige former, alt efter stenarternes naturlige spalteretninger. En regel­mæssig tilhugning betyder en ekstra udgift ved anskaffelsen, men til gen­gæld en lavere udgift til lægningen.

Granit: En grovkrystallinsk bjergart af rødlig, lysegrå, mørkegrå, sortblå, grønlig eller gullig farve. Granitfliser er meget kostbare og anvendes derfor kun sjældent i haver. Såkaldte bordur­sten, lange og smalle fliser, blev tidli­gere anvendt som trædestriber over brolagte pladser og ned gennem bro­lagte gader. Bordursten har en tykkel­se på mellem 10 og . Topfladen måler 30- i bredden og 50- i længden.

Faksemarmor: Varebetegnelse for de hårdeste partier af kalken fra Fakse Kalkbrud. Farven er hvidgul. Skåret ud i fliseflader anvendes kalken til belægning af gange og terrasser. Stene­ne kan pletvis opsuge vand og er dermed udsat for frostsprængning. På skyggefulde steder har stenene tilbøje­lighed til at blive slimede; de tåler ikke salt og heller ikke svovlholdig luft. Normalt dannes en mørk såkaldt vejr­skal på stenenes overflade; den beskyt­ter mod videre forvitring.

Brudfliser af sandsten med græsfuger. »Trædeplanter« som trædepude og firling kan også bruges.

Nexø-sandsten: Kommer fra Born­holm, hvor den brydes i blokke og flager af forskellig tykkelse. Farven er gullig til rustrød. Normalt lægges ste­nene som brudfliser i forbindelse med en tilhugning under lægningen. Store flader belagt med brudfliser af sand­sten er meget smukke, men også meget kostbare.

Oppdalsten: En krystallinsk skifer fra Norge. Farven er grågrøn. Stenen er et velegnet flisemateriale med stor vejr­bestandighed og god skridsikkerhed. Fliserne er vanskelige at tilhugge; men de kan klippes med en speciel skifer­saks, der kan lejes hos leverandøren. Standardtykkelsen er 2-. Med denne tykkelse kan fliserne ikke ligge fast ved deres egen vægt, hvorfor de klæbes fast på beton.

Ölandssten: Ölandssten er kalksten fra Sverige. Farven er gråblå, grågrøn, gullig eller rødlig. Stenene indeholder forstenede blæksprutter (orthoceratit­ter) og fås med ru, men topsleben overflade eller med helt glat overflade. Har fliserne ru overflade, kaldes de kinnekullefliser, og har de sleben over­flade, for gullandske fliser. Tykkelsen er 5-. Fliserne er meget smukke, men ikke skridsikre.

Flisesti af imprægnerede træklodser mellem plantebed og græsplæne hindrer græsset i at vokse ind mellem planterne.

Træfliser

Holdbart ved som bøg, eg eller lærk kan anvendes til fliser. Fliserne er enten runde eller firkantede. Træfliser giver en behagelig virkning i et have­rum og er lettere at arbejde med end beton- og stenfliser.

Det er nødvendigt, at det anvendte træ er trykimprægneret med et tjæreolie­ eller et salt-imprægneringsmiddel. Det saltimprægnerede træ bør foretrækkes, fordi tjæreolien i træet kan smitte af og i øvrigt svide planter. Saltimprægnerin­gen giver træet en grønlig farve og har ingen giftvirkning på planter.

Runde træfliser er træskiver eller træblokke, udskåret af rundtømmer med eller uden bark. Diameteren va­rierer i almindelighed mellem 10 og . De firkantede træfliser forhandles i størrelsen 10 x , f.eks. udskåret af heltømmer. Større træfliser består af smalle brædder på trærammer eller vinkeljern. De kaldes også bræddefla­ger eller gulvfliser. Fliserne forhandles i målene 60 x , 80 x , 60 x og 40 x , men kan i øvrigt bestilles efter mål. Det er almindeligt at kombinere bræddeflager med f.eks. plantekasser og sandkasse, som er til­passet til flagerne i både udformning og mål.