Majs er aldrig fundet som vildtvoksende; men artens hjemland er uden tvivl Mellemamerika, hvor den har været dyrket siden gammel tid. Inkaerne i Peru byggede store forrådskamre til opbevaring af majshøsten. og planten var almindeligt dyrket i Mexico og i dele af Nordamerika, da europæerne ankom til landet. Denne gamle kulturplante er rigt varieret, og de mange sorter er derfor inddelt i flere store hovedgrupper som bælgmajs, flintmajs, hestetandmajs, spidskorn-majs, stivelsemajs og sukkermajs. Sukkermajs, der har interesse for havebruget, dyrkes som køkkenurt, mens de øvrige varieteter, der også er vigtige næringsplanter, anvendes som foder til husdyr, til majsmel og meget andet. Planten spiller ingen større dyrkningsmæssig rolle her i landet; men i lange, varme somre kan udbyttet dog blive ganske pænt.
Majsplanten er enårig med en kraftig pælerod og lange, 3--6 cm brede blade. Højden er 1-2 m. Han- og hunblomsterne sidder i adskilte stande; hanblomsterne er samlet i endestillede toppe, mens hunblomsterne er samlet i sidestillede stande, de såkaldte kolber, der er omgivet af tætsluttende højblade.
Den flerfarvede majsplante 'Quadricolor' er en smuk prydplante.
En umoden majskolbe.
Majskolbe med spisemodne kerner.
Vækstkrav: Frøet sås i drivhus i april eller på friland i maj. Planter fra drivhus udplantes i slutningen af maj med afstanden 60 x 40 cm; omplantningen går mindst ud over planterne, dersom de inden er dyrket i jordpotter. Når
kolberne er veludviklede og næsten modne, afplukkes de og anvendes omgående.
Sorter: 'Buttervee' er tidligt ydende. Kolberne er slanke og med lysegule kerner. 'Meny' er middel tidlig med store kolber. 'North Star F1' er tidlig og især egnet for det danske klima. 'Tastyvee' er sen med velsmagende kerner.