Der findes en halv snes arter af denne slægt; men kun en enkelt, Orostachys spinosus, er under regelmæssig kultur. Den stammer fra Sibirien, Manchuriet og Mongoliet og har tykke, grågrønne blade i rosetter, som let forveksles med husløg. De inderste blade er små og så tætsiddende, at de danner en fast knop, mens de yderste er aflange og danner en løs krans omkring midten. Alle bladene har en lang, hvid, tornlignende spids, der dog ikke er særlig hård. De stjerneformede, gule blomster sidder i store, akslignende kvaste, men desværre blomstrer Orostachys kun sparsomt på friland i vort klima.
Vækstkrav: Orostachys trives bedst på en tør, veldrænet jord, og den tåler udmærket skygge eller halvskygge. Om vinteren bør den beskyttes mod væde fra oven, så den ikke rådner væk.
Formering: De gamle rosetter dør hvert år efter blomstringen; men de enkelte planter danner gerne mange siderosetter, som kan fortsætte væksten eller udplantes på et andet voksested.
Andre arter: Orostachys malacophyllus minder om den foregående, men er næppe så hårdfør og må betegnes som en udpræget liebhaverplante til stenbedet.
Skadedyr: Snegle sætter stor pris på Orostachys, men bekæmpes let ved udstrøning af sneglegift.