Havrerod stammer fra Middelhavslandene, men har også her i landet været kendt siden gammel tid, hvor den dels anvendtes som køkkenurt, dels som lægeplante mod nyre- og leversygdomme. Den findes af og til forvildet i Danmark.
Havrerodsplanten er toårig. Det første år udvikles lancetformede blade og en tyk, lys pælerod, som er forsynet med mange fine siderødder. Det andet år udvikles en indtil 120 cm høj stængel med violette blomsterkurve, hvilket forringer rodens spisekvalitet. Sorten 'Mammoth' har forholdsvis korte, tykke rødder. Den dyrkes som enårig ligesom skorzonerrod. Den er i nær slægt med den vilde gedeskæg (se denne), hvis mælkesaft er giftig.
Vækstkrav: Havrerod vokser bedst i en let jord, der er dybt behandlet og fri for sten.
Pleje: Frøet sås på blivestedet i april-maj. Planterne udtyndes til 15 cm's afstand; række afstanden skal være 35-40 cm. I oktober graves rødderne forsigtigt op og opbevares i sand på et køligt sted. Anvendes som skorzonerrod og kan kun spises kogt, da rå havrerod smager bittert.